Sådan bekæmper du sørgemyg

Det er efterhånden lang tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Så igår spurgte jeg på Instagram om inputs til emner her på bloggen. Jeg modtog en del forespørgsler omkring, hvordan man slipper af med sørgemyg.

Har man mange potteplanter i sit hjem, er det svært at undgå at stifte bekendskab med sørgemyg. De ligner til forveksling bananfluer, men kommer af en helt anden årsag end overmodne bananer.

sørgemyg

Hvorfor får jeg sørgemyg?

Sørgemyg holder til, hvor der er vådt. De holder derfor ofte til i potteplanter der bliver vandet meget, og hvor man lufter for lidt ud. Du har sikkert oplevet at sorte myg letter fra planten ligeså snart du vander eller bare flytter lidt på planten. De voksne myg er ikke skadelige for planten, men det er til gengæld dens laver. Og larverne stortrives i den våde pottemuld. Her ligger de og hygger sig og spiser af plantens rødder.

Der findes mange husmoder-råd til hvordan du bekæmper sørgemyg: “Læg hvidløg eller nellikker i pottemulden eller sæt tændstikker med svovlet nedad” og sikkert mange andre fixe metoder. Jeg har ikke prøvet nogle af disse metoder, og kan derfor heller ikke be- eller afkræfte om de virker.

Sådan kom jeg af med dem

Måden jeg kom af med sørgemyg var ved at vande mindre – helt simpelt. Ved at lade jorden tørre ud mellem hver vanding, gør du det sværere for larverne at overleve. Derudover læste jeg engang at sørgemyg ikke kan lide kold luft. Så jeg begyndte at lufte oftere ud, hvilket også har hjulpet mig med at slippe af med de små sorte bæster.

Bekæmpelse af sørgemyg ved at vande mindre er en langsommelig proces, og du kommer ikke af med dem overnight. Så vær tålmodig. Til gengæld undgår du at sprøjte med en masse unødvendige giftstoffer, og dine planter tager ikke de store skader af at få lidt mindre vand i en periode. Specielt ikke på denne tid af året, hvor der er begrænset med lys og mange stueplanter går mere eller mindre i stå i væksten.

Desuden må jeg hellere tilføje at sørgemyg altså ikke er en af de helt slemme skadedyr, irriterende ja, men klart mindre invaderende end spindemider.

Hvis du ligger inde med andre gode tips til at komme af med sørgemyg, så smid gerne en kommentar. Vil elske at høre om dine erfaringer.

Lær lidt om plantenavne

De videnskabelige plantenavne er ikke tilfældige, og som oftest fortæller de noget om planten. Det kan være udseende, vækst, herkomst eller sågar hvem der har fundet den eller udviklet den. For eksempel har Monstera deliciosa fået sit navn, fordi dens frugter smager delicious. Davallia fejeensis har fået sit navn fordi det var botanikeren Edmund Davall, der fandt den. Det samme gør sig gældende med de danske navne. På dansk hedder Davallia fejeensis harefodsbregne, fordi dens behårede stængler eller rhizomer ligner harefødder. Selvom jeg synes, de mere ligner benene på en fugleedderkop.

planter på badeværelset
Davallia fejeensis

De botaniske plantenavne er på latin og internationale. Det vil sige at planternes latinske navn er det samme uanset om man er i England, Thailand eller Polen. Navnene i almindelig tale, populærnavne, er derimod ikke nødvendigvis de samme som i andre lande. Det gælder også de engelske navne. En plante kan således hedde noget forskelligt i Australien, England og USA. Og herhjemme kan planten hedde noget forskelligt alt efter hvor i landet man er. Hvordan populærnavne er opstået er ikke altid til at sige. Mange kalder idag monstera deliciosa for bloggerplanten (jeg hader det navn), fordi planten dukkede op hos mange bloggere, på instagram og i boligbladene.

Plantenavnenes opbygning

Hvis du har haft biologi i skolen kan du måske huske at man inddeler levende organismer i klasse, orden, familie, slægt og art. Det gælder også planter. Planter er opdelt i store plabtefamilier fx begoniefamilien, Begonicaceae, orkidéfamilien, Orchidaceae og arum-familien, Araceae. Nogle familier er små med kun få slægter, mens andre er kæmpe store. Fx har arum-familien 106 slægter og mere end 4000 arter. Du kender måske Måneskin (scindapsus pictus), fredslilje (spathiphyllum wallisii) og sigøjnerblad (dieffenbachia), som alle tilhører arum-familien.

En plantefamilie er altså inddelt i forskellige slægter, som igen er inddelt i arter. En af slægterne i arum-familien er scindapsus, som består af 35 arter. Et andet eksempel er peberfamilien, hvor slægten peperomia indgår. Peperomia-slægten, som også kaldes musehaleaks på dansk, består af mere end 10.000 forskellige arter.

Mange af de arter vi dyrker som potteplanter har vi udviklet forskellige sorter og variateter af ved at krydse forskellige sorter og arter. Det kan fx være en bestemt farve eller større og anderledes formede blade. Et fuldstændigt plantenavn kan således være Ficus elastica ‘Variegata’, som er det latinske navn for et broget gummitræ.

plantenavne
Musa x paradisiaca ‘Ae Ae’

For at gøre det endnu mere besværligt kan plantenavne godt ændre sig, fx fordi der opstår uenighed omkring dens oprindelse, eller man opdager noget, som gør at den må flyttes til en anden slægt eller art. For eksempel philodendron xanadu, som nu har ændret navn til thaumatophyllum xanadu. Philodendron xanadu bruges dog stadig som synonym selvom den botanisk har ændret navn. Philodendron hederaceum er også en plante, der har været stor diskussion omkring de sidste 200 år, hvilket du kan læse meget mere om hos Exotic Rainforest under ‘A settled argument’. Meget nørdet, men jeg synes egentlig det er ret spændende at læse om.

Undgå fugtskader fra dine potteplanter

underfad af metal
Med et fint underfad i messing undgår jeg fugtskader på mine trægulve.

Jeg vil starte ugen ud med at give jer et lille mandagstip til hvordan du kan undgå at få fugtskader fra dine potteplanter. Jeg oplever tit kunder beklage sig over fugtskader på deres fine trægulve eller teak-kommoder, fordi der er trukket fugt gennem underskålen.

Undgå fugtskader fra dine potteplanter

Lerpotter har i mange år været den foretrukne type til potteplanter, fordi materialet tillader at luft kan trænge ind til rødderne, og overskudssalte at trænge ud igennem leret. En af ulemperne er dog at vandet hurtigere fordamper gennem lervæggen, og man derfor skal vande sine potteplanter oftere. Fordampningen gennem lervæggen kan nemmere give fugtskader, hvis ikke man enten

  • Hæver potten/underskålen fra fladen med potte-fødder (vat-dutter er ikke altid nok) eller
  • Bruger en skåner af fx metal, marmor eller glas, som du kan sætte under. Vær opmærksom på at bordskånere i kork eller andet organisk materiale ikke er velegnet i længden.
  • Eller bruger glaserede underskåle, da vandet ikke kan trænge gennem glasuren.

Glaseret underfade

Jeg vil vise jer to smukke fade jeg fornyligt har købt i den lokale genbrugsbiks. Man kan finde mange smukke eksemplarer i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Jeg synes, det er rigtig flot, når man mikser materialer på den måde. Det giver et flot personligt udtryk til dine potteplanter.

undgå fugtskader med glaseret underfad
Glaseret skål i en smuk blå farve som matcher sofaen
glaseret underfad
Skålen yderst til højre er også et genbrugsfund. Den har tre små ben og er glaseret indvendigt. Jeg mangler bare at finde en plante til den.

Stiklingeformering: Glæden ved at dele sine planter

stiklingeformering
Stiklingestation i mit køkkenvindue. Her har jeg sat måneskin, hjertephilodendron og tradescantia i glas, så de kan slå rødder før jeg planter dem i jord

Stiklingeformering er en nem måde at formere sine planter på. Man kan hurtigt fordoble sin samling, eller man kan bruge de nye planter som værtinde- eller fødselsdagsgaver. Mange af vores stueplanter kan formeres med en eller anden form af stiklinger. Og i mange tilfælde er det utroligt nemt. Der findes forskellige måder at stiklingeformere planter på; bladstiklinger, stammestiklinger/stængelstiklinger, topstiklinger og rodstiklinger. Hvilken metode afhænger af plantens art.

Bladstiklinger

Bladstiklinger kan se forskellige ud. For eksempel ved at stikke et blad med stilk i jorden, som jeg har gjort med mit paraplytræ. Men det kan også være et blad, som man lægger oven på jorden, som ved begoniaer eller nogle sukkulenter. Eller det kan være et blad uden stilk, som man stikker lidt ned i jorden. I disse tilfælde udvikles der småplanter langs bladkanten. Det er altså ikke selve bladet der vokser, men det danner nye små planter.

Bladstikling af paraplytræ
stiklingeformering
Bladstikling af en (ukendt) sukkulent

Topstiklinger

Topstiklinger er skudspidser, nok 5-10 cm alt efter plante. De nederste blade fjernes, så de “huller” hvor bladene har siddet, kommer under jorden. Eksempel finder du også i indlægget om stiklingeformering af paraplytræet. Mange planter slår rod i løbet af et par uger, mens andre tager betydeligt længere tid.

Stængelstiklinger

Stammestiklinger eller stængelstiklinger består af et stykke af stammen med et par blade på. Planter som Monstera, guldranke og raphidophora formeres for eksempel ved stængelstiklinger. Du kan blandt andet læse mit indlæg omkring stiklingeformering af Philodendron micans, hvor jeg i billeder viser hvordan man gør. Jeg har også skrevet et indlæg om hvordan man formere planter med flade stængler.

Stængelstikling

Luftaflægning

Luftaflægning er en formeringsmetode jeg endnu har til gode. Denne metode er god til gummifigen. Man skærer et stykke af barken af, hvorefter man folder fugtigt mos rundt omkring, og binder plastik omkring stænglen. På denne måde tvinger man planten til at hente vand fra mosset, fordi man jo har fjernet barken, hvor vand transporteres gennem. Planten vil derfor udvikle rødder. Når der er tilpas mange rødder, kan man skære grenen/stiklingen fri fra moderplanten, og plante den. Jeg vil så gerne prøve luftaflægning, jeg skal bare lige tage mig sammen, før jeg tør skære i min elskede gummifigen.

Formering ved deling

Nogle planter er nemmest at formere ved deling fremfor stiklingeformering. Dette gør sig gældende ved Calathea, Aglaonema, Spathiphyllum og andre planter, som danner klynger. Man fjerner jorden omkring planten, og deler den i flere dele, så hver del har blade og rødder.

Gode råd til stiklingeformering

  • Hygiejne er vigtigt for at undgå sygdomsangreb gennem snitfladen. Brug redskaber som er rene og så skarpe som muligt.
  • Bundvarme på 15-25 grader kan ofte fremme roddannelsen. Koldere temperaturer gør processen langsommere.
  • Nogen stiklinger kan man sætte i vand, hvor de så vil danne rødder og man derefter kan plante dem i jord. Andre gange kan bare stikke dem direkte i jord.
  • Jeg bruger en priklepind til at lave et langt og dybt hul, når jeg planter mine stængelstiklinger. Så knækker de ikke, når man kommer dem i jorden.
  • Du behøves ikke gøde jorden de første par måneder efter du har plantet dine stiklinger, da der allerede er nok med næring i ny jord. Gøder du, risikere du at gøre mere skade end gavn.

Stiklingeformering af paraplytræ

Paraplytræ

Stiklingeformering af paraplytræ (schefflera arboricola) kan foregå på flere orskellige måder. Jeg har testet topstikling og bladstikling i forbindelse med beskæring af min mormors 2 meter høje paraplytræ.

Topstikling af paraplytræ

Jeg startede med at gøre min topstikling klar til at blive plantet ved at fjerne de nederste blade. Herefter plantede jeg toppen i en jordblanding af almindelig pottemuld blandet med perlite. Ca. 1,5 måned senere kunne jeg se små skud i toppen, men bladene hænger gevaldigt. Højest sandsynligt fordi den bruger al sin energi til at danne rødder. Jeg vil derfor nok anbefale 1: at bruge roddannerhormon til at hjælpe roddannelsen lidt på vej, og 2: plant et kortere stykke af toppen, så den har færre blade at skulle bruge energi på. Min topstikling er 40 cm lang, og til en anden gang ville jeg nok have halveret længden.

Stiklingeformering af paraplytræ
Fjern de nederste blade
Stiklingeformering af paraplytræ
Plant i en jordblanding af pottemuld og perlite
paraplytræ
Topstiklingen efter 1,5 måned i jord – stadig grøn, men bladene hænger

Bladstikling

Jeg forsøgte mig på to måder af bladstikling. Først fremmest er det vigtigt at du bruger en ren og skarp kniv. Skær stænglen lige der, hvor den fæstner til stammen. Herefter kom jeg stiklingerne i vand. Den ene puttede jeg i en gennemsigtig glasvase og den anden kom jeg i en keramikvase, hvor intet lys trænger gennem til rødderne. En måned og 3 uger senere ser jeg, at den bladstikling, som har stået i keramikvasen har dannet rødder. De andre stiklinger, som står i glasvase har endnu ikke rødder. Den ene var endda rådnet.

Stiklingeformering af paraplytræ
Roddannelse på bladstiking, der har stået i en vase, hvor lys ikke kunne trænge igennem

Nu vil jeg så prøve at komme begge stiklinger i jord, både den med rødder og en uden, og se hvilken der klarer sig bedst.

Om ikke andet, kan jeg nok konkludere på mit lille forsøg at stiklingeformering af paraplytræ er en meget langsommelig proces, uanset om du formere ved topstikling eller bladstikling. Jeg holder jer opdateret på processen, når mine stiklinger er blevet plantet.

Marimo moskugler: sådan passer du dem

Marimo moskugler er utrolig nemme at passe, og kan være et sjovt indspark til enhver plantesamling. På trods af deres navn er marimo moskugler faktisk en algeart. På dansk bliver de kaldt for gedebolle, et lidt besynderligt navn.

Skift vandet ofte

Disse finurlige moskugler vokser mange steder i Europa på bunden af søer, og ifølge Wikipedia vokser de største i Japan. Her i Danmark vokser de kun naturligt i Sorø Sø. Mange bruger moskugler i deres akvarier, og man kan være heldigt at finde dem hos sin lokale dyrehandel. Vi forhandler dem også i Plant København med jævne mellemrum. Put 2-3 stykker sammen i et flot glas med sten eller muslingeskaller bunden. Jeg skifter vandet ca. hver anden uge, eller når jeg synes vandet bliver lidt grumset. Nogen gange vasker jeg også glasset rent indvendigt. De skal ikke have gødning.

Formering

marimo moskugler
Små nye marimo moskulger, som har løsrevet sin fra moderplanten

Marimo moskugler formerer sig ved deling. En dag opdagede jeg at et lille stykke havde løsrevet sig fra en af kuglerne. Den har nu fået sit eget lille glas sammen med nogen andre “stiklinger”. De vil nok ikke blive lige så runde som dens moder. Deres runde form får de nemlig i floderne, hvor de gror, når de ruller mod stenene på bunden.

Vækst

Marimo moskugler vokser dog meget langsomt, kun 5 millimeter om året. Så de moskugler man ofte kan købe, er allerede 10-20 år gamle! Det synes jeg er ret vildt at tænke på. Jeg har også engang læst at de kan blive op til 100 år gamle, men om de kan blive ligeså gamle, som kulturplanter ved jeg desværre ikke.

Lys

Da moskuglerne jo normalt vokser på bunden af søer, er det også vigtigt de ikke placeres i direkte sollys. Hvis de bliver brune, så har de fået for meget direkte sollys. Jeg har to af mine placeret på mit spisebord i min nordvendte stue. De klare sig hel fin her. Den lille har jeg stillet på mit badeværelse uden vinduer, gisp. Men jeg flytter den ud i stuen indimellem, så den kan få lidt lys. Hvilket jeg anbefaler alle at gøre, som holder planter i rum uden naturligt lys!

Julegaveidéer til planteelskeren

Jeg har i længere tid gerne ville lave en liste med julegaveidéer til plantelskeren. Og jeg tænkte at det var en god idé at være en lille smule i god tid. Så her får du en masse julegaveidéer.

Skulpturel vandkande

julegaveideer til planteelskeren
Vandkande fra Nordal i børstet messing

Denne smukke vandkande i børstet messing fra Nordal kunne være et rigtig godt bud på en æstetisk vandkande. Den er ikke kun praktisk, men pynter også rigtig pænt på hylden. Et andet bud kunne være denne vandkande fra AYTM, som også har det her meget skulpturelle look.

Forstøver

julegaveideer til planteelskeren
Forstøver i messing fra Bosmere

Lidt i samme boldgade har vi forstøveren, som også fås i en smuk messing udgave fra Bosmere. Den kan blandt andet købes hos Skjalm P. Jeg synes også forstøvere kan være smukke i glas, for eksempel denne fra Ib Lauersen.

Bøger om planter

julegaveideer til planteelskeren
Gro – grønne planter indendørs

Jeg bliver nødt til at nævne bogen Gro – Grønne Planter Indendørs i denne kategori. Gro er skrevet af de tre seje norske tøser Jenny Leite-Vikra, Kathrine Winther Løkke og Marte Espevik, som også står bag netmagasinet Gro. Bogen tager udgangspunkt i det skandinaviske klima, og tager forbehold for årtidernes skiften og mængden af lys. Det er noget jeg har savnet, når jeg søger efter pasning af planter både i bøger og på nettet. Potteplanter i Danmark skal altså passes anderledes end potteplanter i Texas.

Fugtmeter

fugtmåler

Læste du mit indlæg om min nye fugtmåler? I hvert fald er det også en super god gaveidé til dig, der godt kunne bruge et redskab til at kontrollere vandingsintervallerne. Min er fra Greenify, men du kan også finde fugtmålere i Silvans Havecenter, og sikkert også andre steder online.

Potteskjulere

julegaveideer til planteelskeren
Potteskjulere fra Madam Stoltz

Eller hvad med en flot eller sjov potteskjuler? Vi har SÅ mange gode brands herhjemme, når det kommer til flotte potteskjulere, Madam Stoltz, Bloomingville, House Doctor for blot at nævne nogen få.

Hængeplanter

forbered dine planter til efterår
Min store philodendron scandens

Hængeplanter er virkelig et hit for tiden. Jeg får mange kunder, som leder efter hængeplanter og gerne nogen, som kan blive rigtig lange. Gå efter Philodendronsorter eller Guldranke. Skal det være mere anderledes kan du gå efter hængekaktusser som Rhipsalis eller Epiphyllum.

Plante Accessories

julegaveideer til planteelskeren
Plantestativer fra Botanopia

Det hollandske brand Botanopia er en af mine yndlings plante brands, når det kommer til plante accessories. Et af deres nyeste produkter på stammen (høhø), er disse smukke plante-stativer. De er lavet af genanvendt aluminium, og kan få enhver plante til at shine!

Stiklingestation

julegaveideer til planteelskeren

Disse holdere er oprindeligt tiltænkt til krydderier, men kan også fungere som en stiklingestation. Jeg har købt to pakker og hængt dem op i mit køkkenvindue. Jeg synes det er en fin og anderledes måde at have sine stiklinger udstillet på.

Terrarie

Terrarier er også en god julegaveidé til planteelskeren. De kræver minimal pasning, og er derfor et perfekt alternativ til den almindelige stueplante. Jeg laver rigtig mange terrarier, som vi sælger i Plant København. Både åbne og lukkede og forskellige former glasbeholdere.

julegaveidéer til planteelskeren
En hel masse terrarier jeg har lavet hos Plant København

Kend din jord!

jord jordtyper gro-medier jordforbedringer

Bliv bedre til at kende de forskellige slags jord. Det lyder dumt, men der findes så mange forskellige jordtyper, gro-medier og jordforbedringer, at man kan blive lidt rundforvirret. Så derfor tænkte jeg at jeg ville lave en lille guide til de mest essentielle.

Kaktusjord/mineralsk jord

Jord blandet med sand, lavasten og zeolit er rigtig godt til kaktusser og sukkulenter. Denne blanding holder gør at der er godt dræn i, så planten ikke står og får våde fødder. Kaktusjord eller mineralsk jord kan være svært at opstøve hos almindelige planteforretninger, og ofte må man selv opstøve ingredienserne på nettet. Hos Plant København sælger vi kaktusjord og mineralsk jord, som er blandet af vores egen kaktusgartner.

Så- og kaktusjord

Så- og kaktusjord er ofte meget sandet for at fremme dræning, og indeholder heller ikke særlig meget næring, hvilket er godt for små stiklinger og frø. Pindstrup laver en god blanding, som indeholder fint spagnum, kalk, perlite og en lille smule gødning. Så- og priklejord kan som regel findes i de fleste byggemarkeder/havecentre.

Spagnum

Spagnum består af dødtplantemateriale, og kommer fra meget gamle tørvemoser. Det er en begrænset naturressource, som dannes meget langsomt, og betragtes derfor som særlig værdifuldt. Spagnum bruges som fyldprodukt, da det vejer meget lidt når det er tørt, og kan holde godt på fugtigheden. Men prøv så vidt muligt at undgå spagnum, når du køber jord. Udvinding af spagnum ødelægger højmoser, som er vigtige i forhold til at binde CO2. Du kan læse meget mere om Spagnum og udvinding heraf hos Haveselskabet.

Perlite og vermiculite

Perlite og vermiculite (har aldrig fundet ud af hvordan man udtaler det, lol) er mineralske materialer, som man blander i sin jord. Det er godt til at holde på fugten, men også til at gøre sin jord mere luftig og porøs. Jeg blander næsten altid min pottemuld med perlite. Læs en mere grundig gennemgang af materialet i dette indlæg.

Lecakugler

Lecakugler er brændt ler og fungere rigtig godt som dræn, da det kan suge og holde på vandet. Planter du dine planter i lukkede potteskjulere, hvor vandet ikke kan løbe fra, anbefaler jeg altid at man lægger 2 cm lecakugler i bunden. På den måde mindsker man risikoen for at komme til at overvande.

Kokosjord

Kokosprodukter er forarbejdet skal fra kokosnødden. Kokos “jord” består af kokosfibre og har ligsom perlite/vermiculite en god evne til at fastholde og afgive vand, og som samtidig gør jorden luftig og porøs. Kokosjord kan som regel fås i forskellige varianter. Altså enten helt fint presset, som skal blandes op med vand, eller den mere grove variant, som består af skaller. Kokosjord kan blandt andet købes hos Bjarne’s frø og planter.

Jeg har endnu ikke selv eksperimenteret med kokosjord i mine jordblandinger, men jeg tænker en blanding af 2/3 pottemuld, 1/3 kokosjord og en håndfuld perlite vil være den bedste blanding til mange grønne planter (ikke kaktusser og sukkulenter).

Få billige planter og buketter med Too Good To Go

Jeg har for nyligt opdaget at man kan få billige planter og buketter med Too Good To Go . Præcis på samme måde, som du kan hente en pose med bagerbrød eller overskudsgrønt fra den lokale Irma. Med Too Good To Go kan du redde afskårne blomster og planter, som enten har lidt skønhedsfejl eller trænger til ekstra pleje. Jeg synes det er en fantastisk mulighed for blomsterbutikker at mindske den spild, der jo også findes indenfor den branche.

Du finder blomsterbinderier og planteforretninger, under kategorien “andet” i Too Good To Go appen. I København har jeg blandt andre fundet Bispebjerg Blomster Aakanden, Binderi & Nostalgi by House of Inspiration og Amager Center Blomst. Men der er sikkert også mange flere. Man kan eventuelt bruge søgekategorien og søger efter Blomster. Så skulle de fleste duppe op.

Jeg elsker Too Good To Go, og jeg har selv brugt konceptet i perioder. Men nu hvor blomsterbinderier og plantebutikker også er blevet en del af konceptet, kommer jeg helt sikkert til at bruge det igen.

Det var bare et lille onsdags-tip herfra.

Fugtmåler og rodhormoner: Godt grej til plantenørden

Forleden var jeg til åbningsreception i Greenify‘s nye butik, og i den anledning fik jeg en fugtmåler. Jeg tror altid jeg har været lidt skepsis i forhold til fugtmålere, jeg troede måske at de ikke helt virkede eller var pengene værd. Men jeg tog fejl. En fugtmåler er jo et perfekt redsskab! Især på denne tid af året, hvor man skal være ekstra opmærksom på ikke at komme til at overvande.

Dry, moist, wet

Fugtmåleren har tre kategorier, dry, moist og wet, hvilket gør den meget nem at bruge – altså ingen tal-omregninger osv.

fugtmåler

Den kommer især til sin ret, når det kommer til store potter og krukker. Her kan det nemlig være svært at regne ud om planten trænger til vand fordi, det øverste jordlag kan være tørt, men jorden nederst i potten, hvor rødderne er, stadig kan være våd. Jeg må indrømme det virkelig har været en øjenåbner for mig, og jeg kan varmt anbefale jer at anskaffe en fugtmåler. Nu går jeg rundt i hele lejligheden og stikker den i hver en potteplante haha.


Roddannerhormon til stiklinger

Fordi jeg ikke har fået købt roddannerhormon endnu,
er her et smukt billede af Kenn der formerer Klematis med rodhormon. Kilde: Kære-hjem.

Roddannerhormon står på min indkøbsliste, og er godt at anskaffe sig, hvis man godt kan lide at lave mange stiklinger, og vil forbedre chancen for roddannelse. Roddannerhormon består af hormoner, vitaminer og mineralske nærnigsstoffer, som fremmer roddannelsen hos planter, og mindsker risikoen for infektion. Man dypper altså bare stilken i den tyktflydende gele, hvorefter man stikker planten i jord. Rodhormoner kan være ret dyre. Fx koster Vidar rodhormon 115 kr for 110 ml, og Clonex rodhormon koster 89 kr for 50 ml.