Få billige planter og buketter med Too Good To Go

Jeg har for nyligt opdaget at man kan få billige planter og buketter med Too Good To Go . Præcis på samme måde, som du kan hente en pose med bagerbrød eller overskudsgrønt fra den lokale Irma. Med Too Good To Go kan du redde afskårne blomster og planter, som enten har lidt skønhedsfejl eller trænger til ekstra pleje. Jeg synes det er en fantastisk mulighed for blomsterbutikker at mindske den spild, der jo også findes indenfor den branche.

Du finder blomsterbinderier og planteforretninger, under kategorien “andet” i Too Good To Go appen. I København har jeg blandt andre fundet Bispebjerg Blomster Aakanden, Binderi & Nostalgi by House of Inspiration og Amager Center Blomst. Men der er sikkert også mange flere. Man kan eventuelt bruge søgekategorien og søger efter Blomster. Så skulle de fleste duppe op.

Jeg elsker Too Good To Go, og jeg har selv brugt konceptet i perioder. Men nu hvor blomsterbinderier og plantebutikker også er blevet en del af konceptet, kommer jeg helt sikkert til at bruge det igen.

Det var bare et lille onsdags-tip herfra.

Leave a Reply