I’m back

Men denne gang på dansk. Efter flere måneders fravær grundet eksamener, sommerferie og hvad der dertil hører, føler jeg mig igen inspireret og har overskud til at dele lidt plantekærlighed på min blog.

Denne lørdag har stået på lidt forskellige praktiske gøremål, jeg tænker at dele med jer.

Det er blevet efterår, lyset forsvinder ligeså stille og det kan stueplanterne i den grad også mærke. Væksten går i stå, nogen taber blade eller mister glansen lidt. Det er lidt trist, men desværre svært at undgå, når man bor i Skandinavien. Jeg prøver derfor at give mine planter de bedste betingelser for at overleve de næste mange mørke måneder. Nogen stykker trænger til at blive pottet om efter nogen intense sommermåneder. Mange steder kan man læse at ompotning bør ske om foråret. Det er som regel også på den tid jeg ompotter, men nogen af mine planter er vokset så godt, at de næsten ikke kan være i potten mere, og rødderne titter ud af drænhullet.

 

Her er min nye Euphorbia mammillaris f. variegata, som har fået en lidt større potte, nyt kaktusjord og hvide sten på toppen.

 

Derudover har jeg givet min kæmpe fredslilje et brusebad for at skylle støvet af bladene.

 

 

Så fik jeg også påfyldt min hjemmelavet insektsæbe på sprayflaske. Insektsæben er en blanding af vand, opvaskemiddel og brun sæbe. Jeg plejer at lave en stor portion i en sodavandsflaske, som jeg så kan hælde over på sprayflaske. Insektsæben virker for mig mod bladlus og spindemider.

 

 

Og det der efterhånden er blevet er et månedligt ritual – fjernelse af skjoldlus fra min elskede Dieffenbachia. Den har været angrebet i 2 år, jeg har formået at holde dem nede ved ofte at vaske bladene med insektsæbe. Idag prøvede jeg så en lidt anden blanding i form af vand, opvaskemiddel, olivenolie og sprit. Jeg krydser fingre for det har en bedre virkning. Hvis ikke det har en bedre effekt, har jeg læst mig frem til at Neem olie eller bladglans også kan hjælpe.

Her ses hvordan skjoldlus ser ud. De helt lysebrune er de yngste, hvorimod de ældste har en hårdere og mørkere skal. Det er heldigvis ikke den værste slags skadedyr, hvilket nok også er derfor min Dieffenbachia har formået at overleve i så lang tid, men de har nu alligevel en skadelig virkning på plantens vækst og udseende.

 

 

Det er dejligt at være tilbage igen, og jeg har allerede en del indlæg på tegnebrættet! Blandt andet noget om jordblandinger, flere DIY’s, stueplantens historie, udtalelse af videnskabelige navne og meget mere.

Leave a Reply