Julegaveidéer til planteelskeren

Jeg har i længere tid gerne ville lave en liste med julegaveidéer til plantelskeren. Og jeg tænkte at det var en god idé at være en lille smule i god tid. Så her får du en masse julegaveidéer.

Skulpturel vandkande

julegaveideer til planteelskeren
Vandkande fra Nordal i børstet messing

Denne smukke vandkande i børstet messing fra Nordal kunne være et rigtig godt bud på en æstetisk vandkande. Den er ikke kun praktisk, men pynter også rigtig pænt på hylden. Et andet bud kunne være denne vandkande fra AYTM, som også har det her meget skulpturelle look.

Forstøver

julegaveideer til planteelskeren
Forstøver i messing fra Bosmere

Lidt i samme boldgade har vi forstøveren, som også fås i en smuk messing udgave fra Bosmere. Den kan blandt andet købes hos Skjalm P. Jeg synes også forstøvere kan være smukke i glas, for eksempel denne fra Ib Lauersen.

Bøger om planter

julegaveideer til planteelskeren
Gro – grønne planter indendørs

Jeg bliver nødt til at nævne bogen Gro – Grønne Planter Indendørs i denne kategori. Gro er skrevet af de tre seje norske tøser Jenny Leite-Vikra, Kathrine Winther Løkke og Marte Espevik, som også står bag netmagasinet Gro. Bogen tager udgangspunkt i det skandinaviske klima, og tager forbehold for årtidernes skiften og mængden af lys. Det er noget jeg har savnet, når jeg søger efter pasning af planter både i bøger og på nettet. Potteplanter i Danmark skal altså passes anderledes end potteplanter i Texas.

Fugtmeter

fugtmåler

Læste du mit indlæg om min nye fugtmåler? I hvert fald er det også en super god gaveidé til dig, der godt kunne bruge et redskab til at kontrollere vandingsintervallerne. Min er fra Greenify, men du kan også finde fugtmålere i Silvans Havecenter, og sikkert også andre steder online.

Potteskjulere

julegaveideer til planteelskeren
Potteskjulere fra Madam Stoltz

Eller hvad med en flot eller sjov potteskjuler? Vi har SÅ mange gode brands herhjemme, når det kommer til flotte potteskjulere, Madam Stoltz, Bloomingville, House Doctor for blot at nævne nogen få.

Hængeplanter

forbered dine planter til efterår
Min store philodendron scandens

Hængeplanter er virkelig et hit for tiden. Jeg får mange kunder, som leder efter hængeplanter og gerne nogen, som kan blive rigtig lange. Gå efter Philodendronsorter eller Guldranke. Skal det være mere anderledes kan du gå efter hængekaktusser som Rhipsalis eller Epiphyllum.

Plante Accessories

julegaveideer til planteelskeren
Plantestativer fra Botanopia

Det hollandske brand Botanopia er en af mine yndlings plante brands, når det kommer til plante accessories. Et af deres nyeste produkter på stammen (høhø), er disse smukke plante-stativer. De er lavet af genanvendt aluminium, og kan få enhver plante til at shine!

Stiklingestation

julegaveideer til planteelskeren

Disse holdere er oprindeligt tiltænkt til krydderier, men kan også fungere som en stiklingestation. Jeg har købt to pakker og hængt dem op i mit køkkenvindue. Jeg synes det er en fin og anderledes måde at have sine stiklinger udstillet på.

Terrarie

Terrarier er også en god julegaveidé til planteelskeren. De kræver minimal pasning, og er derfor et perfekt alternativ til den almindelige stueplante. Jeg laver rigtig mange terrarier, som vi sælger i Plant København. Både åbne og lukkede og forskellige former glasbeholdere.

julegaveidéer til planteelskeren
En hel masse terrarier jeg har lavet hos Plant København

Leave a Reply