Krystaller og planter. Nyt år, ny hobby

Et nyt år er begyndt, og der er sikkert mange af jer, der lægger året ud med en masse nytårsfortsæt. Og det gør jeg sådan set også. Faktisk kan jeg rigtig godt lide nytårsfortsæt, da det giver anledning til få frisket op på nogen ting, eller lave om på nogen dårlige vaner. Og som så mange andre irriterer det mig også, hvis ikke det lykkes. Derfor er jeg også meget omhyggelig med hvordan jeg formulerer dem. Et af mine nytårsfortsæt har de seneste år næsten altid omhandlet hobbyer. Sidste år havde jeg et ønske om at lære at spille ukulele. Jeg lånte en ukulele af min veninde, og fik senere på året min egen i fødselsdagsgave, og nu har jeg sgu lært at spille på et instrument. Det føles fantastisk dejligt!

 

Krystaller og planter

I år kunne jeg godt tænke mig at give mig i kast med endnu en hobby (udover planter og ukulele). Så nu har jeg kastet min kærlighed på krystaller! Jeg synes de er så fascinerende. Uanset om man tror på deres helende effekter eller ej, så er de jo utrolig smukke. Og så klæder de planter virkelig godt. Jeg tænkte derfor jeg ville vise lidt inspirationsbilleder fra Pinterest, og selvfølgelig min egen spæde samling af sten og krystaller.

 

krystaller og planter

 

Indtil videre tæller min egen samling kun en ametyst og forskellige stenarter. Jeg har lagt det på et fint fad af perlemor sammen med tre air plants, et duftlys, en glaskugle og et stykke mønster udskåret træ fra Indien. Herunder kan I se andre eksempler på hvordan man kan blande krystaller og planter sammen.

 

 

krystaller og planter

Fotokilde

Fotokilde

krystaller og planter

Fotokilde

krystaller og planter

Fotokilde

Leave a Reply