Plante-aktiviteter til dig i hjemme-karantæne

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal starte dette blogindlæg midt i denne mærkelige og samtidig forfærdelige tid. Jeg arbejder hjemmefra, som så mange andre danskere. Flere gange om dagen har jeg små nedture. Jeg føler det meget begrænsende at være så meget hjemme. Derfor har jeg også været nødt til at finde på flere hjemme-projekter for at holde mig i stødet.

Vi har fået sat en hylde op i soveværelset over sengen. Jeg har i lang tid drømt om at lave en “plante-hylde” over sengen, hvor hængende planter kunne vokse ned fra. Jeg har set flere billeder på Instagram, og det ser så skønt ud! Så igår fik vi endelig sat den op.

plante-aktiviteter

Hylden er heldigvis tæt på vores sydvendte soveværelsesvindue, da der jo ikke kommer vildt meget lys ind på sådan en hylde så tæt på loftet. Jeg har valgt at placere philodendron brasil, hjertephilodendron, to væddeløbere, streptocarpella og en peperomia af en art. Jeg er lidt i tvivl om streptocarpella vil få nok lys, men vi får se. Om ikke andet går vi mod lysere tider, så jeg håber den klarer sig.

Jeg har også tænkt på andre plante-aktiviteter, jeg kan lave i denne tid, hvor vi alligevel skal være meget hjemme. Omplantning står højt på listen, og jeg venter kun på at min bestilling af perlite kommer frem med posten. Men jeg tænker jeg vil dele min liste med plante-aktiviteter med jer, som også arbejder hjemme eller er i karantæne.

Inspiration til plante-aktiviteter

  • Gør dine planter klar til foråret. Læs mit blogindlæg her.
  • Omplant dine planter
  • Lav stiklinger og giv dem videre, når du ikke længere er i karantæne. Til den tid har når de måske at danne rødder. Læs min guide her.
  • Ryd op i dine krukker og planter, du ikke længere kan lide. Giv dem videre til et familiemedlem eller sælg på dba.dk
  • Gør din altan forårslækker. Ryd op, køb nye blomster eller køb nyt inventar.
  • Lav et planteterrarium. Det er en virkelig hyggelig familieaktivitet, du også kan lave med dine børn. Læs min guide her.
  • Læs op på dine planter og bliv klogere på hvordan du passer dem.

Philodendron birkin – den nye ‘it’ plante

philodendron birkin

Philodendron birkin kunne meget vel være den nye ‘it’ plante. Det er en ny hybrid af philodendron ‘rojo congo’, og er opstået på grund af en spontan mutation. Herefter har man separeret den fra moderplanten og brugt metoden ‘tissue culture‘ til at klone mutationen, altså de hvide striber.

Pasning af philodendron birkin

Philodendron birkin har hjerteformede blade med hvide striber, der skaber en smuk kontrast til de mørkegrønne blade. Unge planter er helt grønne, men vil med tiden udvikle blade med hvide striber.

Ligesom andre philodendron-sorter er birkin en nem stueplante hvad angår pasning. Planten vil helst tørre ud mellem hver vanding, og har godt af at stå i veldrænet pottemuld. Desuden har jeg læst mig frem til at godt med lys, dog ikke direkte sommersol, vil gør aftegningerne mere kontrastfyldte.

Da birkin stadig er meget ny på markedet, og samtidig er en hybrid, er det usikkert om den vil blive ved med at lave aftegninger på bladene, jo ældre den bliver. Der sker nemlig dét ved nogle hybrider, at de nye blade over tid vil blive grønne. Fremfor den muterede farve eller variation man har fremavlet. Lige nu vil jeg stadig kategoriserer philodendron birkin som ustabil. Jeg har set eksempler på planter, som overtid udvikler mærkelige blade eller “går tilbage” til moderplantens form, så at sige. Dette sker især ved brogede eller ‘variegata’ plante arter, som fx philodendron florida ghost, anthurium vittarifolium ‘Albovariegata’ og alocasia macrorrhiza variegata. I hvert fald af hvad jeg har hørt fra andre.

philodendron birkin

Jeg har selv købt en philodendron birkin, og det bliver mega spændende at følge dens udvikling, og se om den vil gå tilbage til sine grønne blade jo ældre den bliver. Om ikke andet vil jeg nyde dens specielle udseende, så længe det er der.

Gør dine planter klar til foråret med disse fire råd

Kalenderen siger marts, og vi kan begynde at gøre vores planter klar til foråret. Jeg har tidligere skrevet et lignende indlæg (på engelsk), men jeg tænkte vi nok kunne trænge til en genopfriskning.

Ompotning

Forår er lig med ompotning. I hvert fald for mig. Det er en evig diskussion, hvornår det er bedst at ompotte sine planter, og jeg skal ikke gøre mig til dommer for om du ompotter om efteråret eller foråret. Jeg forsøger at ompotte de fleste af mine planter på én gang, fordi ompotning af 100+ planter altid er en større logistik. Det foregår således at jeg samler alle de planter som skal ompottes, og stiller dem på række i størrelsesorden, så jeg har styr på hvilke planter der skal over i hvilke potter. Ikke alle 100 planter bliver pottet om. Nogle nøjes med ny frisk jord.

Det kan være en rigtig god idé lige at rengøre dine potter, inden der kommer en ny plante i. Så undgår du at sprede eventuelle skadedyr, der måtte leve i pottejorden, og som kan sidde tilbage i potten efter du har flyttet planten.

ompotning

Trim dine planter

Når nu du alligevel er igang med den helt store ompotning, hvorfor så ikke trimme de vintertrætte blade væk? Find en ren saks frem, og klip døde/grimme blade, grene og stængler af. Dine planter tager ikke skade af det. Det kan tilmed sætte lidt gang i væksten.

Omrokering

I løbet af vinteren står mange af mine planter klinet op af vinduerne for at få mest muligt af den sparsomme lys der er. I takt med at dagene bliver længere kan planterne få nye placeringer, længere inde i rummet. Faktisk rykker jeg kun rundt på mine planter to gange om året. Om efteråret når det bliver mørkere, flytter jeg mine planter tættere på vinduerne. Og om foråret når det bliver lysere flytter jeg dem længere ind i rummene.

planter klar til foråret

Gødning

Marts er også den måned jeg for alvor begynder at gøde mine planter. En god tommelfingerregel er kun at gøde fra marts til oktober, når planten er i vækst. Men vær opmærksom på at der allerede er tilsat næringsstoffer i ny pottemuld. Så har du lige ompottet en plante, kan du vente 1-3 måneder med at gøde.

gødning til planter i hydrokultur

Når du har gjort dine planter klar til foråret, kan du læse denne fine artikel fra IKEA, om hvordan du kan friske din altan op. Selvom vi nok må vente til det bliver lidt lunere i vejret, kan vi jo godt begynde at glæde os.

Violinfigen: pasning og pleje af en diva

Violinfigen med sit botaniske navn ficus lyrata kan virkelig være en diva. Jeg har haft 3 violinfigner i løbet af de sidste 5 år. To af dem har måttet lade live, og kun en består. Jeg vil i dette indlæg dele lidt ud af mine erfaringer, da jeg ved fra mange at det kan være en svær stueplante at have med at gøre.

Violinfigen tilhører ficus slægten, som består af ca 800 arter, der vokser i alle tropiske egne. Violinfigen stammer fra det tropiske Vestafrika. I naturen kan de blive kæmpe store, helt op til 10-12 meters højde. Se bare i dette indlæg, hvor stort det kan blive. Indendørs vil jeg ikke tro de bliver mere end et par peter høje. Bladene bliver kæmpe store op til 45 cm i længden. De er blanke, mørkegrønne, let bølgede i randen og har facon som en violin, deraf navnet.

violinfigen

Lyskrav

Violinfigen kan være lidt sart, og kræver man er påpasselig med flere ting. Først og fremmest er det vigtigt du sørger for at planten får nok lys. Den tåler dog ikke direkte sol – kun om vinteren. Om sommeren kan man med fordel skærme for solen med et gardin eller flytte planten lidt længere ind i rummet. Er du i tvivl om planten får direkte sol, så prøv at placer dig ved siden af planten, så tæt på den som muligt. Rammer solen dit ansigt, der hvor du står, så rammer den højest sandsynlig også planten. Denne metode bruger jeg altid når jeg skal bedømme om en plante får direkte eller inddirekte lys. Det lyder lidt mærkeligt, men jeg håber det giver mening?

Det er vigtigt at tilføje at violinfigner ikke kan lide at blive for meget flyttet rundt på. Dette resulterer i bladfald. Så find en plads til den, hvor den kan stå nogenlunde permanent, og flyt den kun højest nødvendigt.

Pasning af violinfigen

Violinfigner har godt af at blive gennemvandet, også store planter, så jorden bliver godt gennemblødt, men lad den tørre op ind imellem. Planten tåler dog ikke total udtørring i flere dage. Udtørring giver brune kanter på bladene. Du kan med fordel bruge en fugtmåler især hvis din violinfigen er plantet i en meget stor potte. Store potter gør det nemlig sværere at bedømme hvornår jorden er tør, da det øverste jordlag kan være tørt samtidig med den kan være meget våd i bunden. Jeg vander min violinfigen, når jorden nederst i potten er fugtig, men næsten tør.

Vær desuden opmærksom på om din plante står i lerpotte eller plastpotte. I lerpotter trænger fugten ud i leret, og du vil opleve din plante skal vandes oftere. Plastpotter holder mere på fugten. Da min violinfigen er plantet i plastpotte, ca. 30 cm i diameter, og desuden står i mit kølige soveværelse vander jeg den kun ca. 1 gang om måneden.

Jeg anbefaler almindelig pottemuld gerne blandet med perlite for ekstra dræn. Du kan læse mere om forskellige jordtyper i dette indlæg, og mere om perlite her.

Violinfigen trives i almindelig stuetemperatur, om vinteren gerne lidt køligere, dog ikke under 16 grader. Planten tåler absolut ikke at stå tæt på en radiator, der banker derud af. Den tørre radiatorluft giver brune bladrande. Den vil derimod elske et brusebad en gang i mellem eller at få tørret bladene af med en våd klud.

Du kan med fordel beskære din violinfigen, hvis du ønsker den skal forgrene sig. Planten har det nemlig med bare at vokse lige op, hvis ikke du bryder det dominerede vækstpunkt og skærer toppen af. Det kan være angstprovokerende at beskære sine planter, men bare rolig, planten skal nok klare sig.

Formering

Du kan formere violinfigen ved topstikling. Topstiklinger er skudspidser, nok 5-10 cm alt efter plante. De nederste blade fjernes, så de “huller” hvor bladene har siddet, kommer under jorden. Eksempel finder du også i indlægget om stiklingeformering af paraplytræet. Mange planter slår rod i løbet af et par uger, mens andre tager betydeligt længere tid. Det er dog endnu ikke lykkedes mig at stiklingeformere violinfigen.

Hvad fejler min violinfigen?

  • Brune pletter: Planten har fået varmeskade fx fra brændeovn eller en varm radiator. Det kan også være tegn på solskoldning på grund af for meget direkte sol.
  • Brune bladrande: Planten lider af udtørring.
  • Bladfald: Planten får for lidt lys eller er blevet flyttet for meget rundt på. Det kan også skylde overvanding. Men husk alle planter skifter gamle blade ud fra tid til anden. Så panik ikke bare fordi den taber et enkelt blad.
violinfigen bladrander

Sådan bekæmper du sørgemyg

Det er efterhånden lang tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Så igår spurgte jeg på Instagram om inputs til emner her på bloggen. Jeg modtog en del forespørgsler omkring, hvordan man slipper af med sørgemyg.

Har man mange potteplanter i sit hjem, er det svært at undgå at stifte bekendskab med sørgemyg. De ligner til forveksling bananfluer, men kommer af en helt anden årsag end overmodne bananer.

sørgemyg

Hvorfor får jeg sørgemyg?

Sørgemyg holder til, hvor der er vådt. De holder derfor ofte til i potteplanter der bliver vandet meget, og hvor man lufter for lidt ud. Du har sikkert oplevet at sorte myg letter fra planten ligeså snart du vander eller bare flytter lidt på planten. De voksne myg er ikke skadelige for planten, men det er til gengæld dens laver. Og larverne stortrives i den våde pottemuld. Her ligger de og hygger sig og spiser af plantens rødder.

Der findes mange husmoder-råd til hvordan du bekæmper sørgemyg: “Læg hvidløg eller nellikker i pottemulden eller sæt tændstikker med svovlet nedad” og sikkert mange andre fixe metoder. Jeg har ikke prøvet nogle af disse metoder, og kan derfor heller ikke be- eller afkræfte om de virker.

Sådan kom jeg af med dem

Måden jeg kom af med sørgemyg var ved at vande mindre – helt simpelt. Ved at lade jorden tørre ud mellem hver vanding, gør du det sværere for larverne at overleve. Derudover læste jeg engang at sørgemyg ikke kan lide kold luft. Så jeg begyndte at lufte oftere ud, hvilket også har hjulpet mig med at slippe af med de små sorte bæster.

Bekæmpelse af sørgemyg ved at vande mindre er en langsommelig proces, og du kommer ikke af med dem overnight. Så vær tålmodig. Til gengæld undgår du at sprøjte med en masse unødvendige giftstoffer, og dine planter tager ikke de store skader af at få lidt mindre vand i en periode. Specielt ikke på denne tid af året, hvor der er begrænset med lys og mange stueplanter går mere eller mindre i stå i væksten.

Desuden må jeg hellere tilføje at sørgemyg altså ikke er en af de helt slemme skadedyr, irriterende ja, men klart mindre invaderende end spindemider.

Hvis du ligger inde med andre gode tips til at komme af med sørgemyg, så smid gerne en kommentar. Vil elske at høre om dine erfaringer.

Lær lidt om plantenavne

De videnskabelige plantenavne er ikke tilfældige, og som oftest fortæller de noget om planten. Det kan være udseende, vækst, herkomst eller sågar hvem der har fundet den eller udviklet den. For eksempel har Monstera deliciosa fået sit navn, fordi dens frugter smager delicious. Davallia fejeensis har fået sit navn fordi det var botanikeren Edmund Davall, der fandt den. Det samme gør sig gældende med de danske navne. På dansk hedder Davallia fejeensis harefodsbregne, fordi dens behårede stængler eller rhizomer ligner harefødder. Selvom jeg synes, de mere ligner benene på en fugleedderkop.

planter på badeværelset
Davallia fejeensis

De botaniske plantenavne er på latin og internationale. Det vil sige at planternes latinske navn er det samme uanset om man er i England, Thailand eller Polen. Navnene i almindelig tale, populærnavne, er derimod ikke nødvendigvis de samme som i andre lande. Det gælder også de engelske navne. En plante kan således hedde noget forskelligt i Australien, England og USA. Og herhjemme kan planten hedde noget forskelligt alt efter hvor i landet man er. Hvordan populærnavne er opstået er ikke altid til at sige. Mange kalder idag monstera deliciosa for bloggerplanten (jeg hader det navn), fordi planten dukkede op hos mange bloggere, på instagram og i boligbladene.

Plantenavnenes opbygning

Hvis du har haft biologi i skolen kan du måske huske at man inddeler levende organismer i klasse, orden, familie, slægt og art. Det gælder også planter. Planter er opdelt i store plabtefamilier fx begoniefamilien, Begonicaceae, orkidéfamilien, Orchidaceae og arum-familien, Araceae. Nogle familier er små med kun få slægter, mens andre er kæmpe store. Fx har arum-familien 106 slægter og mere end 4000 arter. Du kender måske Måneskin (scindapsus pictus), fredslilje (spathiphyllum wallisii) og sigøjnerblad (dieffenbachia), som alle tilhører arum-familien.

En plantefamilie er altså inddelt i forskellige slægter, som igen er inddelt i arter. En af slægterne i arum-familien er scindapsus, som består af 35 arter. Et andet eksempel er peberfamilien, hvor slægten peperomia indgår. Peperomia-slægten, som også kaldes musehaleaks på dansk, består af mere end 10.000 forskellige arter.

Mange af de arter vi dyrker som potteplanter har vi udviklet forskellige sorter og variateter af ved at krydse forskellige sorter og arter. Det kan fx være en bestemt farve eller større og anderledes formede blade. Et fuldstændigt plantenavn kan således være Ficus elastica ‘Variegata’, som er det latinske navn for et broget gummitræ.

plantenavne
Musa x paradisiaca ‘Ae Ae’

For at gøre det endnu mere besværligt kan plantenavne godt ændre sig, fx fordi der opstår uenighed omkring dens oprindelse, eller man opdager noget, som gør at den må flyttes til en anden slægt eller art. For eksempel philodendron xanadu, som nu har ændret navn til thaumatophyllum xanadu. Philodendron xanadu bruges dog stadig som synonym selvom den botanisk har ændret navn. Philodendron hederaceum er også en plante, der har været stor diskussion omkring de sidste 200 år, hvilket du kan læse meget mere om hos Exotic Rainforest under ‘A settled argument’. Meget nørdet, men jeg synes egentlig det er ret spændende at læse om.

Undgå fugtskader fra dine potteplanter

underfad af metal
Med et fint underfad i messing undgår jeg fugtskader på mine trægulve.

Jeg vil starte ugen ud med at give jer et lille mandagstip til hvordan du kan undgå at få fugtskader fra dine potteplanter. Jeg oplever tit kunder beklage sig over fugtskader på deres fine trægulve eller teak-kommoder, fordi der er trukket fugt gennem underskålen.

Undgå fugtskader fra dine potteplanter

Lerpotter har i mange år været den foretrukne type til potteplanter, fordi materialet tillader at luft kan trænge ind til rødderne, og overskudssalte at trænge ud igennem leret. En af ulemperne er dog at vandet hurtigere fordamper gennem lervæggen, og man derfor skal vande sine potteplanter oftere. Fordampningen gennem lervæggen kan nemmere give fugtskader, hvis ikke man enten

  • Hæver potten/underskålen fra fladen med potte-fødder (vat-dutter er ikke altid nok) eller
  • Bruger en skåner af fx metal, marmor eller glas, som du kan sætte under. Vær opmærksom på at bordskånere i kork eller andet organisk materiale ikke er velegnet i længden.
  • Eller bruger glaserede underskåle, da vandet ikke kan trænge gennem glasuren.

Glaseret underfade

Jeg vil vise jer to smukke fade jeg fornyligt har købt i den lokale genbrugsbiks. Man kan finde mange smukke eksemplarer i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Jeg synes, det er rigtig flot, når man mikser materialer på den måde. Det giver et flot personligt udtryk til dine potteplanter.

undgå fugtskader med glaseret underfad
Glaseret skål i en smuk blå farve som matcher sofaen
glaseret underfad
Skålen yderst til højre er også et genbrugsfund. Den har tre små ben og er glaseret indvendigt. Jeg mangler bare at finde en plante til den.

Stiklingeformering: Glæden ved at dele sine planter

stiklingeformering
Stiklingestation i mit køkkenvindue. Her har jeg sat måneskin, hjertephilodendron og tradescantia i glas, så de kan slå rødder før jeg planter dem i jord

Stiklingeformering er en nem måde at formere sine planter på. Man kan hurtigt fordoble sin samling, eller man kan bruge de nye planter som værtinde- eller fødselsdagsgaver. Mange af vores stueplanter kan formeres med en eller anden form af stiklinger. Og i mange tilfælde er det utroligt nemt. Der findes forskellige måder at stiklingeformere planter på; bladstiklinger, stammestiklinger/stængelstiklinger, topstiklinger og rodstiklinger. Hvilken metode afhænger af plantens art.

Bladstiklinger

Bladstiklinger kan se forskellige ud. For eksempel ved at stikke et blad med stilk i jorden, som jeg har gjort med mit paraplytræ. Men det kan også være et blad, som man lægger oven på jorden, som ved begoniaer eller nogle sukkulenter. Eller det kan være et blad uden stilk, som man stikker lidt ned i jorden. I disse tilfælde udvikles der småplanter langs bladkanten. Det er altså ikke selve bladet der vokser, men det danner nye små planter.

Bladstikling af paraplytræ
stiklingeformering
Bladstikling af en (ukendt) sukkulent

Topstiklinger

Topstiklinger er skudspidser, nok 5-10 cm alt efter plante. De nederste blade fjernes, så de “huller” hvor bladene har siddet, kommer under jorden. Eksempel finder du også i indlægget om stiklingeformering af paraplytræet. Mange planter slår rod i løbet af et par uger, mens andre tager betydeligt længere tid.

Stængelstiklinger

Stammestiklinger eller stængelstiklinger består af et stykke af stammen med et par blade på. Planter som Monstera, guldranke og raphidophora formeres for eksempel ved stængelstiklinger. Du kan blandt andet læse mit indlæg omkring stiklingeformering af Philodendron micans, hvor jeg i billeder viser hvordan man gør. Jeg har også skrevet et indlæg om hvordan man formere planter med flade stængler.

Stængelstikling

Luftaflægning

Luftaflægning er en formeringsmetode jeg endnu har til gode. Denne metode er god til gummifigen. Man skærer et stykke af barken af, hvorefter man folder fugtigt mos rundt omkring, og binder plastik omkring stænglen. På denne måde tvinger man planten til at hente vand fra mosset, fordi man jo har fjernet barken, hvor vand transporteres gennem. Planten vil derfor udvikle rødder. Når der er tilpas mange rødder, kan man skære grenen/stiklingen fri fra moderplanten, og plante den. Jeg vil så gerne prøve luftaflægning, jeg skal bare lige tage mig sammen, før jeg tør skære i min elskede gummifigen.

Formering ved deling

Nogle planter er nemmest at formere ved deling fremfor stiklingeformering. Dette gør sig gældende ved Calathea, Aglaonema, Spathiphyllum og andre planter, som danner klynger. Man fjerner jorden omkring planten, og deler den i flere dele, så hver del har blade og rødder.

Gode råd til stiklingeformering

  • Hygiejne er vigtigt for at undgå sygdomsangreb gennem snitfladen. Brug redskaber som er rene og så skarpe som muligt.
  • Bundvarme på 15-25 grader kan ofte fremme roddannelsen. Koldere temperaturer gør processen langsommere.
  • Nogen stiklinger kan man sætte i vand, hvor de så vil danne rødder og man derefter kan plante dem i jord. Andre gange kan bare stikke dem direkte i jord.
  • Jeg bruger en priklepind til at lave et langt og dybt hul, når jeg planter mine stængelstiklinger. Så knækker de ikke, når man kommer dem i jorden.
  • Du behøves ikke gøde jorden de første par måneder efter du har plantet dine stiklinger, da der allerede er nok med næring i ny jord. Gøder du, risikere du at gøre mere skade end gavn.

Stiklingeformering af paraplytræ

Paraplytræ

Stiklingeformering af paraplytræ (schefflera arboricola) kan foregå på flere orskellige måder. Jeg har testet topstikling og bladstikling i forbindelse med beskæring af min mormors 2 meter høje paraplytræ.

Topstikling af paraplytræ

Jeg startede med at gøre min topstikling klar til at blive plantet ved at fjerne de nederste blade. Herefter plantede jeg toppen i en jordblanding af almindelig pottemuld blandet med perlite. Ca. 1,5 måned senere kunne jeg se små skud i toppen, men bladene hænger gevaldigt. Højest sandsynligt fordi den bruger al sin energi til at danne rødder. Jeg vil derfor nok anbefale 1: at bruge roddannerhormon til at hjælpe roddannelsen lidt på vej, og 2: plant et kortere stykke af toppen, så den har færre blade at skulle bruge energi på. Min topstikling er 40 cm lang, og til en anden gang ville jeg nok have halveret længden.

Stiklingeformering af paraplytræ
Fjern de nederste blade
Stiklingeformering af paraplytræ
Plant i en jordblanding af pottemuld og perlite
paraplytræ
Topstiklingen efter 1,5 måned i jord – stadig grøn, men bladene hænger

Bladstikling

Jeg forsøgte mig på to måder af bladstikling. Først fremmest er det vigtigt at du bruger en ren og skarp kniv. Skær stænglen lige der, hvor den fæstner til stammen. Herefter kom jeg stiklingerne i vand. Den ene puttede jeg i en gennemsigtig glasvase og den anden kom jeg i en keramikvase, hvor intet lys trænger gennem til rødderne. En måned og 3 uger senere ser jeg, at den bladstikling, som har stået i keramikvasen har dannet rødder. De andre stiklinger, som står i glasvase har endnu ikke rødder. Den ene var endda rådnet.

Stiklingeformering af paraplytræ
Roddannelse på bladstiking, der har stået i en vase, hvor lys ikke kunne trænge igennem

Nu vil jeg så prøve at komme begge stiklinger i jord, både den med rødder og en uden, og se hvilken der klarer sig bedst.

Om ikke andet, kan jeg nok konkludere på mit lille forsøg at stiklingeformering af paraplytræ er en meget langsommelig proces, uanset om du formere ved topstikling eller bladstikling. Jeg holder jer opdateret på processen, når mine stiklinger er blevet plantet.

Marimo moskugler: sådan passer du dem

Marimo moskugler er utrolig nemme at passe, og kan være et sjovt indspark til enhver plantesamling. På trods af deres navn er marimo moskugler faktisk en algeart. På dansk bliver de kaldt for gedebolle, et lidt besynderligt navn.

Skift vandet ofte

Disse finurlige moskugler vokser mange steder i Europa på bunden af søer, og ifølge Wikipedia vokser de største i Japan. Her i Danmark vokser de kun naturligt i Sorø Sø. Mange bruger moskugler i deres akvarier, og man kan være heldigt at finde dem hos sin lokale dyrehandel. Vi forhandler dem også i Plant København med jævne mellemrum. Put 2-3 stykker sammen i et flot glas med sten eller muslingeskaller bunden. Jeg skifter vandet ca. hver anden uge, eller når jeg synes vandet bliver lidt grumset. Nogen gange vasker jeg også glasset rent indvendigt. De skal ikke have gødning.

Formering

marimo moskugler
Små nye marimo moskulger, som har løsrevet sin fra moderplanten

Marimo moskugler formerer sig ved deling. En dag opdagede jeg at et lille stykke havde løsrevet sig fra en af kuglerne. Den har nu fået sit eget lille glas sammen med nogen andre “stiklinger”. De vil nok ikke blive lige så runde som dens moder. Deres runde form får de nemlig i floderne, hvor de gror, når de ruller mod stenene på bunden.

Vækst

Marimo moskugler vokser dog meget langsomt, kun 5 millimeter om året. Så de moskugler man ofte kan købe, er allerede 10-20 år gamle! Det synes jeg er ret vildt at tænke på. Jeg har også engang læst at de kan blive op til 100 år gamle, men om de kan blive ligeså gamle, som kulturplanter ved jeg desværre ikke.

Lys

Da moskuglerne jo normalt vokser på bunden af søer, er det også vigtigt de ikke placeres i direkte sollys. Hvis de bliver brune, så har de fået for meget direkte sollys. Jeg har to af mine placeret på mit spisebord i min nordvendte stue. De klare sig hel fin her. Den lille har jeg stillet på mit badeværelse uden vinduer, gisp. Men jeg flytter den ud i stuen indimellem, så den kan få lidt lys. Hvilket jeg anbefaler alle at gøre, som holder planter i rum uden naturligt lys!