Undgå fugtskader fra dine potteplanter

underfad af metal
Med et fint underfad i messing undgår jeg fugtskader på mine trægulve.

Jeg vil starte ugen ud med at give jer et lille mandagstip til hvordan du kan undgå at få fugtskader fra dine potteplanter. Jeg oplever tit kunder beklage sig over fugtskader på deres fine trægulve eller teak-kommoder, fordi der er trukket fugt gennem underskålen.

Undgå fugtskader fra dine potteplanter

Lerpotter har i mange år været den foretrukne type til potteplanter, fordi materialet tillader at luft kan trænge ind til rødderne, og overskudssalte at trænge ud igennem leret. En af ulemperne er dog at vandet hurtigere fordamper gennem lervæggen, og man derfor skal vande sine potteplanter oftere. Fordampningen gennem lervæggen kan nemmere give fugtskader, hvis ikke man enten

  • Hæver potten/underskålen fra fladen med potte-fødder (vat-dutter er ikke altid nok) eller
  • Bruger en skåner af fx metal, marmor eller glas, som du kan sætte under. Vær opmærksom på at bordskånere i kork eller andet organisk materiale ikke er velegnet i længden.
  • Eller bruger glaserede underskåle, da vandet ikke kan trænge gennem glasuren.

Glaseret underfade

Jeg vil vise jer to smukke fade jeg fornyligt har købt i den lokale genbrugsbiks. Man kan finde mange smukke eksemplarer i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Jeg synes, det er rigtig flot, når man mikser materialer på den måde. Det giver et flot personligt udtryk til dine potteplanter.

undgå fugtskader med glaseret underfad
Glaseret skål i en smuk blå farve som matcher sofaen
glaseret underfad
Skålen yderst til højre er også et genbrugsfund. Den har tre små ben og er glaseret indvendigt. Jeg mangler bare at finde en plante til den.

Leave a Reply