• Forside
  • Blog
    • Arkiv
  • Om The Little Botanist
  • Kontakt

The Little Botanist

Arkiv Planter & Pasning

Guide mod skadedyr: Hvilket bekæmpelsesmiddel skal du vælge?

september 15, 2022
skadedyrsbekæmpelse

Efter snart et halvt år med skadedyr, nærmere betegnet trips, har jeg efterhånden været mange forskellige bekæmpelsesmidler igennem. Derfor tænkte jeg det var oplagt med en lille guide over nogle af de midler, jeg har prøvet, og som jeg har været glad for. For det kan altså godt være lidt af en jungle at vælge mellem alle de mange produkter, der findes på markedet.

Lige nu er jeg rigtig glad for Vitality Plus fra Hollandske BAC, og jeg har super god erfaring med det til behandling af trips. Men alle bekæmpelsesmidler har sine fordele og ulemper, hvilket jeg har listet nedenfor. Jeg håber at denne guide kan være med til at gøre det lidt nemmere for dig at vælge. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at dele dine personlige erfaringer i en kommentar.

Neem olie

Neem olie skadedyr

Neem olie er lavet af frugter og frøene fra fra neemtræet. Det er blevet anvendt i medicin i århundreder og er idag meget udbredt i have- og landbrug inden for skadedyrsbekæmpelse. Olien indeholder nogle hormonlignende stoffer, som forhindre skadedyrene i at formere og æde, hvilket over tid vil dræbe skadedyrene. Neem olie kan sprøjtes på planten med et par dages mellemrum.

Virker mod: Spindemider, bladlus, uldlus, skjoldlus og trips.

Fordele: Neem olie kan også bruges som bladglans, da bladene bliver smukke og blanke. Derudover er det meget effektivt mod svampeangreb og kan også bruges forebyggende mod skadedyr.

Ulemper: Jeg synes godt det kan være lidt svært at holde styr på om behandlingen virker eller ej, da det tager noget tid før skadedyrene dør. Derudover kan olien ikke bruges på sukkulenter, da det ødelægger deres naturlige solbeskyttelse. Og så lugter neem olie ret kraftigt, så det er bedst at bruge olien udendørs eller med åbne vinduer.

Pris: ca. 69-149 kr. Kan købes hos Plant København

SB Plant Invigorator

SB plant invogorator

SB Plant Invigorator er et naturligt middel, som virker mod skadedyrsangreb idet det kvæler skadedyrene. Det fås både ufortyndet og færdigblandet i sprayflaske, som er klart til brug. Jeg har kun prøvet færdigblandingen, og den fik altså ret hurtig ben at gå på. Så jeg vil nok anbefale den ufortyndede version, da 500 ml er nok til 50 L. SB bruges med 1 uges interval.

Virker mod disse skadedyr: Mellus, bladlus, spindemider, skjoldlus og uldlus.

Fordele: SB virker både mod skadedyrsangreb og som bladgødning På grund af produktets fysiske virkemåde er der ingen risiko for at skadedyrene opbygger resistens mod SB.

Ulemper: SB Plant Invigorator virker desværre ikke mod trips.

Pris: ca. 89-159 kr. Kan købes hos Barney.dk

Siltac SF

Siltac

Siltac består af silikone polymere, der ved kontakt med skadedyrene lægger sig som en hinde over dem, og gør at de ikke kan bevæge sig. Skadedyrene dør efter ca. 90 sekunder. I brugsvejledningen står der at Siltac kun skal bruges hver 7. dag.

Virker mod disse skadedyr: Spindemider, trips, skjoldlus og uldlus.

Fordele: Der er ingen risiko for at skadedyrene opbygger resistens mod Siltac. Derudover skal Siltac blandes op 1 ml til 1 liter vand, så man får rigtig meget for pengene med en flaske på 100 ml.

Ulemper: Blandingen skal bruges med det samme, da virkningen aftager efter tid. Så man skal være rimelig nøjagtig i forhold til hvor meget man skal bruge, så man undgår for meget spild. Derudover virker Siltac kun i kontakt med skadedyrene for at virke, og kan altså ikke bruges forebyggende. Vær desuden OBS på ikke at placere planten i direkte sol efter at have sprayet med Siltac, da det kan give skader på bladene.

Pris: ca. 249-299 kr. Kan købes hos Plantetorvet.dk (reklamelink)

skadedyr siltac
Solskade på min violinfigen efter den er blevet sprayet med Siltac.

Læs også mit blogindlæg omkring pasning af violinfigen her: Pasning og pleje af en diva

Plant Vitality plus

skadedyr  plant vitality plus

Vitality Plus fra mærket BAC er et organisk bekæmpelsesmiddel, som både virker forebyggende og til behandling af skadedyrsangreb. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det egentlig består af, udover at det er bionedbrydeligt, og ikke har nogen negativ effekt på planten. Produktet blandes i forholdet 1:20 og sprayes med en forstøver på over- og undersiden af bladene, samt på det øverste jordlag. Behandlingen kan gentages efter 5 dage.

Virker mod disse skadedyr: Spindemider og trips.

Fordele: Ifølge producenten BAC gør Vitality Plus planten mere resistent over for skadedyrsangreb, og kan bruges som forebyggelse mod stress.

Ulemper: Det er lidt klistret, så jeg anbefaler man sprayer sine planter i fx brusenichen.

Pris: ca. 190-585 kr. Kan købes hos Gorillagrow.dk

Læs også ...

TAGS:skadedyrsbekæmpelse
3 Kommentarer
Del
  • Louise Ankerstjerne
    november 8, 2022

    Hej Louise,
    Jeg har i dag forsøgt mig med BAC på et par planter efter din anbefaling af produktet. Har før forsøgt mig uden held med Neem olie. Jeg vil lige høre dig, om du bruser dine planter efter med vand? Planten kan godt være lidt fedet efter (og tiltrække mere støv).

    Mvh. Louise

    Svar
    • Louise
      Louise Ankerstjerne
      november 10, 2022

      Hej Louise, jeg bruser ikke planterne efterfølgende. Men ja du har ret i at bladene godt kan virke mere fedtet bagefter. Jeg tror dog sagtens du kan bruse planterne efter med vand, hvis du har lyst. Så længe produktet får lov at sidde på bladene i lidt tid og virke, inden du bruser bladene 🙂 Krydser fingre for at BAC har bedre virkning for dig end neem olie. KH Louise

      Svar
  • Sådan bekæmper du uldlus - The Little Botanist
    november 15, 2022

    […] Læs også Guide mod skadedyr: Hvilket bekæmpelsesmiddel skal du vælge? […]

    Svar

Skriv en kommentar Cancel reply

Forrige indlæg
Brevkassen: Hvordan binder jeg min Strelitzia op?
Næste indlæg
Sådan bekæmper du uldlus

Følg bloggen

Follow

Seneste blogindlæg

  • Kaktusfrø

    Guide: Såning af kaktusfrø

    juli 23, 2023
  • Uldlus

    Sådan bekæmper du uldlus

    november 15, 2022
  • Guide mod skadedyr: Hvilket bekæmpelsesmiddel skal du vælge?

    september 15, 2022

Populære blogindlæg

  • Den nemmeste måde at få avocadosten til at spire på
    Den nemmeste måde at få avocadosten til at spire på
  • Sådan stiklingeformerer du dit gummitræ
    Sådan stiklingeformerer du dit gummitræ
  • Stiklingeformering af Monstera deliciosa
    Stiklingeformering af Monstera deliciosa
  • Pasning af Madagascar Jewel (euphorbia leuconeura)
    Pasning af Madagascar Jewel (euphorbia leuconeura)
  • Beskæring af gummitræ: Hvornår, hvordan og hvorfor?
    Beskæring af gummitræ: Hvornår, hvordan og hvorfor?
  • Sådan bekæmper du sørgemyg
    Sådan bekæmper du sørgemyg

Planter & pasning

Indretning

Kreativitet & inspiration

Guides

Instagram

Shop mine favoritter

Mine favoritter

product_title_1

Køb vækstpære

product_title_2

Køb vækstlampe

product_title_3

Køb spagnum mos

product_title_4

Køb potteskjuler

product_title_5

Køb potteskjuler

Gør som 12.000 andre – Følg med på Instagram

Dette website bruger cookies til blandt andet at forbedre brugeroplevelsen. Ved at fortsætte brugen af hjemmesiden, accepterer du cookies. Læs mere om cookies, og hvordan du kontrollere dem her: Cookie- og privatlivspolitik
  • Forside
  • Blog
  • Om The Little Botanist
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Kontakt

Copyright © 2026 The Little Botanist. All Rights Reserved.Site Powered by Pix & Hue.