
Stiklingeformering er en nem måde at formere sine planter på. Man kan hurtigt fordoble sin samling, eller man kan bruge de nye planter som værtinde- eller fødselsdagsgaver. Mange af vores stueplanter kan formeres med en eller anden form af stiklinger. Og i mange tilfælde er det utroligt nemt. Der findes forskellige måder at stiklingeformere planter på; bladstiklinger, stammestiklinger/stængelstiklinger, topstiklinger og rodstiklinger. Hvilken metode afhænger af plantens art.
Bladstiklinger
Bladstiklinger kan se forskellige ud. For eksempel ved at stikke et blad med stilk i jorden, som jeg har gjort med mit paraplytræ. Men det kan også være et blad, som man lægger oven på jorden, som ved begoniaer eller nogle sukkulenter. Eller det kan være et blad uden stilk, som man stikker lidt ned i jorden. I disse tilfælde udvikles der småplanter langs bladkanten. Det er altså ikke selve bladet der vokser, men det danner nye små planter.


Topstiklinger
Topstiklinger er skudspidser, nok 5-10 cm alt efter plante. De nederste blade fjernes, så de “huller” hvor bladene har siddet, kommer under jorden. Eksempel finder du også i indlægget om stiklingeformering af paraplytræet. Mange planter slår rod i løbet af et par uger, mens andre tager betydeligt længere tid.
Stængelstiklinger
Stammestiklinger eller stængelstiklinger består af et stykke af stammen med et par blade på. Planter som Monstera, guldranke og raphidophora formeres for eksempel ved stængelstiklinger. Du kan blandt andet læse mit indlæg omkring stiklingeformering af Philodendron micans, hvor jeg i billeder viser hvordan man gør. Jeg har også skrevet et indlæg om hvordan man formere planter med flade stængler.

Luftaflægning
Luftaflægning er en formeringsmetode jeg endnu har til gode. Denne metode er god til gummifigen. Man skærer et stykke af barken af, hvorefter man folder fugtigt mos rundt omkring, og binder plastik omkring stænglen. På denne måde tvinger man planten til at hente vand fra mosset, fordi man jo har fjernet barken, hvor vand transporteres gennem. Planten vil derfor udvikle rødder. Når der er tilpas mange rødder, kan man skære grenen/stiklingen fri fra moderplanten, og plante den. Jeg vil så gerne prøve luftaflægning, jeg skal bare lige tage mig sammen, før jeg tør skære i min elskede gummifigen.
Formering ved deling
Nogle planter er nemmest at formere ved deling fremfor stiklingeformering. Dette gør sig gældende ved Calathea, Aglaonema, Spathiphyllum og andre planter, som danner klynger. Man fjerner jorden omkring planten, og deler den i flere dele, så hver del har blade og rødder.
Gode råd til stiklingeformering
- Hygiejne er vigtigt for at undgå sygdomsangreb gennem snitfladen. Brug redskaber som er rene og så skarpe som muligt.
- Bundvarme på 15-25 grader kan ofte fremme roddannelsen. Koldere temperaturer gør processen langsommere.
- Nogen stiklinger kan man sætte i vand, hvor de så vil danne rødder og man derefter kan plante dem i jord. Andre gange kan bare stikke dem direkte i jord.
- Jeg bruger en priklepind til at lave et langt og dybt hul, når jeg planter mine stængelstiklinger. Så knækker de ikke, når man kommer dem i jorden.
- Du behøves ikke gøde jorden de første par måneder efter du har plantet dine stiklinger, da der allerede er nok med næring i ny jord. Gøder du, risikere du at gøre mere skade end gavn.
- Vil du lære mere om vegetativ formering, kan jeg anbefale Den store bog om planteformering af Allan Toogood.
The little botanist : Plante-aktiviteter til dig i hjemme-karantæne
[…] Lav stiklinger og giv dem videre, når du ikke længere er i karantæne. Til den tid har når de måske at danne rødder. Læs min guide her. […]
Caroline Nørgård
Hejsa, den fine ‘vægholder’ med vaser/rør, hvor er den mon fra?
Louise
Caroline NørgårdHej Caroline. Det er krydderiglas fra Ikea, jeg har brugt til mine stiklinger. Mener nok den hedder Rimforsa 🙂