Jeg har endelig kastet mig ud i at dyrke mine egne kaktusfrø. Jeg har skulle tage lidt tilløb til det, men nu hvor jeg har høstet frøene fra min store Misteltenkaktus (Rhipsalis pilocarpa), var det oplagt med en guide til hvordan man sår og spire kaktusfrø.

I denne guide vil jeg derfor vise fremgangsmåden, jeg har brugt, og som er gældende generelt for frøspiring af kaktusser og sukkulenter.

Høst og indsamlig af frø

Det er forholdsvis nemt at frøformere de fleste kaktusser og sukkulenter. Mange af dem spirer ret hurtigt, hvis de blot står lunt og fugtigt. Nogle arter sås om vinteren, mens andre, som Misteltenkaktus, sås fra forår til sommer. Kaktusfrø kan købes på planteskoler eller online, men det er også sjovt at give sig i kast med at høste frø fra sine egne kaktusser og sukkulenter.

Når man høster frø fra sine egne planter, skal frugterne som regel have lov til at modne på planten. For eksempel er bærene på Misteltenkaktus omkring 6 måneder om at modne. Hvis man høster for tidligt, så når frøene ikke at udvikle sig, så de er i stand til at spire.

Min Misteltenkaktus blomstrede sidste sommer og efterfølgende har planten sat en helt masse små lyse bær. For at få frøene ud, klemmes bærene let mellem to fingre, så det klæbrige indhold samt bærene kommer ud. Det er bedst at gøre på et stykke køkkenrulle, så bærene nemmere kan tørre. Derefter kan man med lidt omhu vriste frøene fri af papiret og ned i en skål, så de er klar til at blive sået.

Man får det bedste resultat af at spire friske frø, men hvis du vælger at så dem på et senere tidspunkt, skal frøene opbevares tørt og køligt. Eksempelvis i en papirkonvulut eller i et foldet kaffefilter.

Såning af kaktusfrø

De fleste kaktusser og sukkulenter vokser ret langsomt i begyndelsen, så det kan være en god ide at så frøene tæt, for at spare på pladsen. En 13 cm potte kan sagtens indeholde 50-100 frø.

Jeg sår i kaktusjord, som er en grusholdig jordblanding. Det er vigtigt at jorden har god dræning, så frøene ikke rådner. Undgå at brug jord som baserer sig på plantemateriale uden at det er steriliseret først. Spagnum og kokosfibre indeholder nemlig svampe- og bakteriesporer, som kan inficerer frøplanterne.

Jeg fordeler frøene jævnt over jorden. Hvis frøene er meget små, kan man med fordel blande dem først med fint sand.

Derefter gøres jorden let fugtig, eventuelt med en forstøverflaske. Læg derefter et tyndt lag grus over frøene, og anbring enten en klar plasticpose eller film over potten. Dette er med til at holde på både fugten og varmen.

Placer potten på et sted med varme, men som beskytter mod direkte sol. Frø fra Misteltenkaktus spirer ved en temperatur på 19-21 grader, mens andre arter spirer ved højere temperaturer. Man kan med fordel bruge en varmemåtte (reklame-link) til de kaktusfrø, som spirer ved højere temperaturer.

Sørg for at holde jorden jævnt fugtigt indtil frøplanterne spirer. Herefter kan overdækningen fjernes, og planterne kan flyttes, så de står lidt køligere, dog med en minimumstemperatur på 15 grader.

Pasning af frøplanter

Efter planterne er spiret, sker der som regel ikke det store de første 1-3 måneder. Dette skyldes at planterne arbejder på at udvikle deres rodsystem. I starten vil deres rødder også være enormt sarte, hvorfor man bør lade planterne være uforstyrrede i deres potte så længe som muligt. Først når de er omkring 6 måneder gamle begynder planterne at vokse, og de vil nu fordoble deres egne størrelse ved hver 3.-6. måned. De høje kaktusarter, som eksempelvis søjlekaktus vokser normalt hurtigere.

Når kaktusserne er store nok til at man kan arbejde med dem, ved nogle planter kan der gå helt op til 2 år, kan de skilles fra hinanden og plantes i større potter.

The post Guide: Såning af kaktusfrø appeared first on The Little Botanist.

Uldlus ligner lidt bittesmå bænkebidere med lange følehorn og en hale af hvide vokstråde. Og så er de omgivet af et uldlignende vokslag, der får dem til at ligne små uldtotter. Heldigvis for os, gør uldlusenes karakteristiske udseende dem ret nemme at spotte.

Uldlus angriber ofte kaktusser og sukkulenter, men kan også angribe almindelige tropiske stueplanter. For eksempel er min Philodendron Verrucosum for nyligt blevet angrebet. Lusene sidder ofte i bladhjørner, under bladene eller i sprækker i barken, hvorfra de suger saft fra planten. Deres ekskrementer gør bladene klæbrige og glinsende, og kan i værste tilfælde danne grobund for svampe- og bakterieangreb. Generelt svækker skadedyrsangreb stueplanter, og bør bekæmpes så snart man opdager at ens plante er under angreb.

Bekæmp uldlus

Hvis din plante er angrebet af enkelte uldlus, er det næsten nemmere at fjerne dem med en lille pincet, vatpind eller bagsiden af et knivblad. Hvis uldlusene derimod har spredt sig, kan det være nødvendig at bruge lidt skrappere bekæmpelsesmidler som fx Provanto, SB Plant Invigorator eller Siltac. Jeg har selv brugt Siltac (reklamelink) til at bekæmpe uldlus i min Philodendron Verrucosum. Siltac består af silikone polymere, der ved kontakt med skadedyr lægger sig som en hinde over dem, og gør at de ikke kan bevæge sig. Skadedyrene dør efter ca. 90 sekunder. Behandlingen bør gentages ad flere omgange med 7 dages mellemrum, så du er sikker på at få bugt med alle lusene. Husk også at undersøge naboplanter, da de let spreder sig.

Læs også Guide mod skadedyr: Hvilket bekæmpelsesmiddel skal du vælge?

Har du nogle gode erfaringer med bekæmpelse af uldlus, som du har lyst til at dele, så skriv endelig en kommentar til indlægget her. På den måde kan vi alle blive klogere, og lære af hinanden.

The post Sådan bekæmper du uldlus appeared first on The Little Botanist.

Efter snart et halvt år med skadedyr, nærmere betegnet trips, har jeg efterhånden været mange forskellige bekæmpelsesmidler igennem. Derfor tænkte jeg det var oplagt med en lille guide over nogle af de midler, jeg har prøvet, og som jeg har været glad for. For det kan altså godt være lidt af en jungle at vælge mellem alle de mange produkter, der findes på markedet.

Lige nu er jeg rigtig glad for Vitality Plus fra Hollandske BAC, og jeg har super god erfaring med det til behandling af trips. Men alle bekæmpelsesmidler har sine fordele og ulemper, hvilket jeg har listet nedenfor. Jeg håber at denne guide kan være med til at gøre det lidt nemmere for dig at vælge. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at dele dine personlige erfaringer i en kommentar.

Neem olie

Neem olie er lavet af frugter og frøene fra fra neemtræet. Det er blevet anvendt i medicin i århundreder og er idag meget udbredt i have- og landbrug inden for skadedyrsbekæmpelse. Olien indeholder nogle hormonlignende stoffer, som forhindre skadedyrene i at formere og æde, hvilket over tid vil dræbe skadedyrene. Neem olie kan sprøjtes på planten med et par dages mellemrum.

Virker mod: Spindemider, bladlus, uldlus, skjoldlus og trips.

Fordele: Neem olie kan også bruges som bladglans, da bladene bliver smukke og blanke. Derudover er det meget effektivt mod svampeangreb og kan også bruges forebyggende mod skadedyr.

Ulemper: Jeg synes godt det kan være lidt svært at holde styr på om behandlingen virker eller ej, da det tager noget tid før skadedyrene dør. Derudover kan olien ikke bruges på sukkulenter, da det ødelægger deres naturlige solbeskyttelse. Og så lugter neem olie ret kraftigt, så det er bedst at bruge olien udendørs eller med åbne vinduer.

Pris: ca. 69-149 kr. Kan købes hos Plant København

SB Plant Invigorator

SB Plant Invigorator er et naturligt middel, som virker mod skadedyrsangreb idet det kvæler skadedyrene. Det fås både ufortyndet og færdigblandet i sprayflaske, som er klart til brug. Jeg har kun prøvet færdigblandingen, og den fik altså ret hurtig ben at gå på. Så jeg vil nok anbefale den ufortyndede version, da 500 ml er nok til 50 L. SB bruges med 1 uges interval.

Virker mod disse skadedyr: Mellus, bladlus, spindemider, skjoldlus og uldlus.

Fordele: SB virker både mod skadedyrsangreb og som bladgødning På grund af produktets fysiske virkemåde er der ingen risiko for at skadedyrene opbygger resistens mod SB.

Ulemper: SB Plant Invigorator virker desværre ikke mod trips.

Pris: ca. 89-159 kr. Kan købes hos Barney.dk

Siltac SF

Siltac består af silikone polymere, der ved kontakt med skadedyrene lægger sig som en hinde over dem, og gør at de ikke kan bevæge sig. Skadedyrene dør efter ca. 90 sekunder. I brugsvejledningen står der at Siltac kun skal bruges hver 7. dag.

Virker mod disse skadedyr: Spindemider, trips, skjoldlus og uldlus.

Fordele: Der er ingen risiko for at skadedyrene opbygger resistens mod Siltac. Derudover skal Siltac blandes op 1 ml til 1 liter vand, så man får rigtig meget for pengene med en flaske på 100 ml.

Ulemper: Blandingen skal bruges med det samme, da virkningen aftager efter tid. Så man skal være rimelig nøjagtig i forhold til hvor meget man skal bruge, så man undgår for meget spild. Derudover virker Siltac kun i kontakt med skadedyrene for at virke, og kan altså ikke bruges forebyggende. Vær desuden OBS på ikke at placere planten i direkte sol efter at have sprayet med Siltac, da det kan give skader på bladene.

Pris: ca. 249-299 kr. Kan købes hos Plantetorvet.dk (reklamelink)

Læs også mit blogindlæg omkring pasning af violinfigen her: Pasning og pleje af en diva

Plant Vitality plus

Vitality Plus fra mærket BAC er et organisk bekæmpelsesmiddel, som både virker forebyggende og til behandling af skadedyrsangreb. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det egentlig består af, udover at det er bionedbrydeligt, og ikke har nogen negativ effekt på planten. Produktet blandes i forholdet 1:20 og sprayes med en forstøver på over- og undersiden af bladene, samt på det øverste jordlag. Behandlingen kan gentages efter 5 dage.

Virker mod disse skadedyr: Spindemider og trips.

Fordele: Ifølge producenten BAC gør Vitality Plus planten mere resistent over for skadedyrsangreb, og kan bruges som forebyggelse mod stress.

Ulemper: Det er lidt klistret, så jeg anbefaler man sprayer sine planter i fx brusenichen.

Pris: ca. 190-585 kr. Kan købes hos Gorillagrow.dk

The post Guide mod skadedyr: Hvilket bekæmpelsesmiddel skal du vælge? appeared first on The Little Botanist.

Jeg får ofte mange relevante spørgsmål fra jer på mail (info@littlebotanist.com), spørgsmål som jeg tænker mange af jer ligger inde med og derfor også vil synes er brugbart at få svar på. Derfor har jeg besluttet mig for at åbne en form for “brevkasse”, hvor jeg deler nogle af jeres spørgsmål her på bloggen og mit tilhørende svar. I mit første brevkasse-indlæg har en læser brug for hjælp til at tæmme sin Strelitzia.

Spørgsmål

Jeg har i nytåret 2015/ 2016, altså for 6,5 år siden købt en lille knold hjem fra Madeira.
Den vokser og vokser, og har en enkelt gang fået en smuk blomst (orange farver), men den er snart så stor at den er svær at “tæmme”.
Hvordan kan jeg bedst “binde den op” så den ikke fylder ekstremt meget i bredden…? I ny og næ knækker en af “stilkene”, men den er også meget høj.

Svar

Strelitzia planter breder sig meget – det er deres natur. Det er en plante, som bliver stor både i bredden og i højden, og er en af grundene til at jeg elsker Strelitzia. I naturen kan planten blive op til 6 meter høj, mens de som potteplante typisk bliver 2-3 meter høje. Det gør det selvfølgelig til en udfordring at få plads til den hjemme i stuen. Især når man efter 6,5 år pludselig står med en plante der er 10 x gange større end da man plantede den.

Læs også mit blogindlæg omkring pasning af Strelitzia-planter her: Sådan passer du Strelitzia

Først og fremmest kan det være en hjælp at give planten en større og dybere potte. Et dybere rodnet gør planten mere stabil, så den ikke tilter så nemt. Forhåbentlig kan det også hjælpe på at bladene ikke så nemt knækker.

Derudover er det ikke helt ualmindeligt at der er plantet flere Strelitzia planter i samme potte. I så fald kan du sagtens dele planten op, og plante dem over i en potte for sig. Du får selvfølgelig et par potteplanter mere, men hver plante vil fylde mindre i bredden.

Jeg selv har brugt den interimistiske løsning og lavet en løkke af bomuldssnor rundt om min plante. Løkken er derefter fastgjort til en skrue i væggen. Bommuldssnoren holder både sammen på planten, så den ikke breder sig så meget, og samtidig holder den planten mere oprejst.

En anden og måske pænere løsning, er denne smukke plantestøtte fra Botanopia, som kan købes hos Plant København. I videoen nedenfor kan du se hvordan man bruger den til at binde en Calathea plante op. Men plantestøtten kan ligesåvel bruges til at tæmme en Strelitzia plante, som breder sig meget.

The post Brevkassen: Hvordan binder jeg min Strelitzia op? appeared first on The Little Botanist.

Luftaflægning er en formeringsmetode, hvor man får stænglen til at udvikle rødder, mens den stadig sidder på moderplanten. Det er en metode, man ofte bruger på træer som fx gummitræer og violinfigner, som kan være sværere at få til at lave rødder ved topstiklinger.

Du kan læse mere om hvordan du tager topstiklinger af dit gummitræ i blogindlægget: Sådan stiklingeformerer du dit gummitræ.

Der findes to måder at lave luftaflægning på. Enten kan man skære 2-2,5 cm af barken hele vejen rundt om stænglens omkreds eller også kan man lave et såkaldt tungesnit. Jeg har dog kun haft succes med sidstnævnte, så det er den metode, jeg vil anbefale, hvis du vil kaste dig ud i luftaflægning.

Det skal du bruge til at lave luftaflægning:

• En ren og skarp kniv eller beskærersaks
• Spagnummos (reklamelink) eller almindeligt mos
• Roddannerhormon
• Husholdningsfilm

Sådan gør du

Fjern blade fra et lille stykke stængel med din kniv eller beskærersaks. Vær obs på at saften fra gummitræer kan virke irriterende, hvis det kommer i kontakt med huden. Så husk at vaske hænder eller brug handsker.

Lav et skråt opadgående snit, der er 5 mm dybt og 2,5 cm langt.

Smør eller drys snittet med roddannerhormon alt efter om det er pulver eller gele. Jeg bruger Clonex, som er en gele.

Læg fugtigt mos ind i revnen. Brug evt beskærersaksen eller bagsiden af kniven til at presse mosset ind, men vær forsigtig, så stænglen ikke knækker.

Læg mere fugtigt mos rundt om stænglen, så det dækker såret fuldstændigt.

Mens du holder på mosset med den ene hånd, kan du bruge den anden hånd til at lægge film rundt om. Filmen holder på fugtigheden. Du kan evt bruge elastikker eller lidt snor til at holde det på plads. Det må gerne være lidt stramt, så det holder sammen på det hele. Du kan med fordel lade filmen være lidt løs i den ene ende. Så er det nemmere for dig at fugte mosset ved at vande med en vandkande.

Vent til de nye rødder viser sig. Der kan godt gå op til et par måneder, men med min gik der kun 3 uger.

Løsn forsigtigt rødderne fra mosset, så godt du kan uden at beskadige dem.

Skær aflæggeren af lige under rødderne med et skråt snit. Nu kan du plante den i en potte for sig. Sørg for at potten har drænhuller, så overskydende vand kan løbe fra. Placer potten lyst og hold gerne jorden let fugtig det første stykke tid indtil rodnettet har fået ordentligt fat.

The post Luftaflægning af gummitræ – sådan gør du appeared first on The Little Botanist.

Jeg elsker at lave stiklinger, og især at samle mine stiklinger i små stiklingestationer. Det kan være ved at hænge dem op på væggen eller samle dem i pæne glas.

Min nyeste form for stiklingestation er Smart Garden (reklamelink) fra Plantelys med indbygget vækstlys. Jeg kalder det for en stiklingestation, fordi jeg primært bruger den til stiklinger. Men egentlig er den tiltænkt som indendørs køkkenhave. Smart Garden fungerer uden jord, i stedet vokser planterne i vand eller i de medfølgende gromedier (reklamelink). Den automatiske vandpumpe cirkulerer vandet rundt hver 15. min, så den sikre at rødderne får ilt.

Af stiklinger har jeg sat et par Philodendron Pink Princess, Raphidophora tetrasperma og en paletblad. Ved stiklingeformering af Philodendron og Raphidophora klipper du lige under luftroden eller en node. Det er herfra planten sætter nye rødder. Paletblad slår virkelig nemt rødder i vand, og du klipper blot hvor du har lyst og sætter stilken i vand.

Derudover er det smarte ved Smart Garden at den har indbygget vækstlys. Læs meget mere om vækstlys i blogindlægget Alt du bør vide om vækstlys. Ved hjælp af vækstlys går rodudviklingen en del hurtigere, idet planten får masser af lys til at lave energi. Smart Garden har 3 indstillinger, så man kan justere både timer og lysstyrke fx hvis man vil gro frø.

Dyrk krydderurter i vand

Udover at formere stiklinger og dyrke frø i er Smart Garden også helt ideel til at dyrke krydderurter i. Har du for eksempel købt en basilikum i supermarkedet, kan du forlænge dens levetid ved at klippe et par stilke af og sætte i din stiklingestation. På den måde kan du altid have friske krydderurter ved hånden. Og med det indbyggede vækstlys, er du ikke afhængig af om der er plads i vindueskarmen. Hvilket for mit vedkommende er virkelig smart, for mine vindueskarme er altid fyldte!

Sådan gør du:

• Fyld Smart Garden op med vand
• Klip stilke af din krydderurt
• Læg gromedierne i et glas vand i et par minutter
• Tag dem op af vandet og placer dem i plastholderne
• Sæt krydderurterne ned i gromediet til de står fast
• Sæt holderne med gromedie og krydderurt i din Smart Garden
• Tænd for Smart Garden og vælg den ønskede lysindstilling

The post Lav nemt en stiklingestation eller indendørs køkkenhave appeared first on The Little Botanist.

Derfor føler jeg måske også at denne guide er lidt *so last year*. Men hvis du aldrig helt kom i gang med at spire avocadosten, fordi du ikke kunne få dem til at spire i vand, så er denne guide måske alligevel noget for dig.

Jeg har nemlig fundet en metode til at spire avocadosten, som faktisk er meget nemmere, og som går betydeligt hurtigere end at spire dem i vand.

Spiring af avocadosten: Fremgangsmåde

• Vask avocadostenen ren
• Pak stenen ind i vådt køkkenrulle
• Læg den i en lukket plastpose
• Placer posen på et mørkt sted

Plant stenen i en potte

Tjek gerne til stenen løbende for at se om den har udviklet rødder. Når den har fået i hvert fald 3-5 cm rødder, kan du plante den i jord. Plant stenen, så der stadig er noget af den, som titter op over jorden. Til min avocadosten har jeg lavet en jordblanding af ca. 60% pottemuld og 40% perlite.

Jeg kan ikke sige 100% hvornår stenen udviklede rødder, for helt ærligt glemte jeg den faktisk lidt. Men efter 1,5 måned havde den fået lange rødder, hvor de avocadosten jeg havde sat i vand, knap nok havde åbnet sig.

Mit lille avocado-eksperiment

Jeg testede flere metoder af for at finde ud af hvad der hurtigst, fik stenen til at spire. Jeg satte både nogle sten i vand. Og 3 sten lagde jeg i vådt papir og i en plastpose. To af stenene placerede jeg efterfølgende i en vindueskarm, og den sidste lagde jeg på et mørkt sted. Som du kan se på billedet herunder, var det kun den sten, som lå mørkt, der havde sat en rod.

Hverken stenene i vand eller de to andre sten, som havde ligget lyst havde udviklet rødder.

Billederne her er fra en story på min Instagram den 2. april 2021. Efterfølgende pakkede jeg den sten, som var spiret ind i papir igen. Den 30. april 2021 var rødderne betydeligt længere.

Stenen kunne sagtens være blevet plantet i jord, men jeg valgte at sætte den i vand, for at følge med i rodudviklingen. Rødder er så smukke i vand.

Og her 8 måneder efter kan man se at de avocado-sten, som oprindeligt blev sat i vand også har fået rødder og er begyndt at sætte blade. De to sten, som er plantet i jord, har begge fået rødder i en lukket plastpose, men er først nu blevet plantet i jord. Så der går nok lidt tid inden de rigtigt begynder at spire og sætte blade.

Har du nogle tips eller kommentarer til dyrkning af avocadoer, er du hjertens velkommen til at dele det i kommentarfeltet

The post Den nemmeste måde at få avocadosten til at spire på appeared first on The Little Botanist.

Stiklingeformering af gummitræer er ikke svært, det kræver blot en hvis tålmodighed. Den nemmeste måde at stiklingeformere sit gummitræ på er ved at tage topstiklinger. Topstiklinger er som ordet beskriver, toppen af dit gummitræ. Har du beskåret dit gummitræ er det derfor oplagt at gemme topstiklingerne, hvis du gerne vil prøve at formere dit træ. Læs mere om beskæring af gummitræ i indlægget her.

Hvornår kan jeg tage topstiklinger?

Du kan lave stiklinger hele året, hvis du har lyst. Men du vil højst sandsynligt opleve at det tager betydelig længere tid for planten at sætte nye blade, hvis du laver stiklinger om efteråret og om vinteren. Med mindre du selvfølgelig har vækstlys, og kan supplere planten med mere lys. Generelt tager stiklingeformering af træ-agtige planter længere tid end ved formering af fx en guldranke.

Hvor skal jeg klippe?

Skær eller klip dit gummitræ lige over en nodie. Er nodien ikke synlig, beskærer du stammen lige over hvor bladet fæstner. Der bør være 2-3 blade på din topstikling. Herefter kan du gøre to ting. Du kan enten sætte topstiklingen i vand, eller plante den direkte i jord. Jeg vil vise dig begge metoder.

Topstikling i vand

Fjern evt det nederste blad, så stænglen bliver længere. Sæt toppen i vand. Jeg har sat min en vase, hvor lys ikke trænger igennem. Bladene hviler på kanten af vasen, så stænglen ikke rammer bunden.

Skift gerne vandet ofte, og sæt vasen med stiklingen på en lys placering.

Det tog 18 dage for min topstikling, før den begyndte at sætte rødder. Når rødderne er minimum 3 cm lange, kan du plante stiklingen i jord.

Topstikling direkte i jord

Du kan også plante din topstikling direkte i jord, uden at sætte den i vand først. Det kan være en god idé at dyppe stiklingen i væksthormonpudder (reklamelink). Det booster nemlig roddannelsen. Men du kan også gøre det uden, så tager det bare lidt længere tid.

Jeg lavede en jordblanding af pottemuld, perlite og vermiculite. Vermiculite består af mineraler, og har den fordel at det holder bedre på fugten i jorden, og samtidig hjælper planten med bedre at optage næringsstoffer i jorden. Win-win, for en lille stikling.

Plant herefter stiklingen og sæt planten i en plastpose, så det holder bedre på fugten. Stil planten på en lys placering, så den får godt med lys. Det er især vigtigt den første tid, så planten får de bedste vækstbetingelser som muligt. Har du tilmed en varmemåtte (reklamelink) eller en varm radiator, du kan sætte planten på, vil det også være en god idé, da varme stimulere roddannelse.

The post Sådan stiklingeformerer du dit gummitræ appeared first on The Little Botanist.

Annonce for Plantelys

Vinteren nærmere sig med hastige skridt og lyset svinder mere og mere ind. Det har også stor betydning for vores planters trivsel, som er uløseligt forbundet med lyset. Lys er planters eneste energikilde. Hvor vi mennesker henter energi fra kulhydrater, proteiner og fedt, gør planter det ved hjælp af energien fra lys og kuldioxid i luften. Derfor er den største udfordring ved at få sine planter til at trives at kunne give dem nok lys. Og især om vinteren, hvor den daglige lysmængde er betydelig mindre end om sommeren.

For nogle, inklusiv mig selv, betyder det at jeg hvert efterår forbereder mine planter på efteråret, og rykker mange af dem tættere på vinduerne. Men i år har jeg besluttet mig for at forkæle min planter og supplere med vækstlys!

Plantelys – specialister i LED plantebelysning

Derfor har jeg teamet op med Plantelys, som er en af de førende virksomheder indenfor LED plantebelysning. Ligesom jeg, har I haft mange spørgsmål omkring vækstlys. Og jeg skal da love for at vækstlys kan være komplekst og at der findes meget misinformation derude. Det blev i hvert fald klart for mig under mit møde med Mike Hjort Andersen, stifter af Plantelys. Mike har arbejdet med vækstlys i 14 år, og ved i den grad hvad han taler om. Plantelys er de førende specialister i LED plantebelysning, og udvikler selv deres produkter. Alle pærer og lyskilder er designet i Danmark, hvilket er din garanti for vækstlys i højeste kvalitet. Plantelys har desuden leveret og installeret vækstlys til ikke mindre end Randers Regnskov, Odense Zoo og Københavns Zoo samt mange flere.

Hvad er vækstlys og hvilke vækstlys skal jeg vælge?

Vækstlys er et supplement til dagslys og bidrager til at planten kan lave fotosyntese. Vækstlys bruges ofte på de steder hvor planterne ikke får nok dagslys. Og det er som sagt især om vinteren, at mange vælger at bruge vækstlys, fordi mængden af dagslys er begrænset.

Der findes i bund og grund to forskellige former for LED vækstlys. Vækstlys med de blå og røde lysbølger, som giver et violet lys, og så findes der fuldspektrum vækstlys. Fuldspektrum vækstlys har et mere behageligt lys at se på, idet man har tilføjet flere hvide dioder.

Mange tror, og det gjorde jeg også selv indtil for nyligt, at det blå/røde lys er bedre end fuldspektret vækstlys. Det er en sejlivet misforståelse, fordi man læser at planter kun udnytter de blå og røde bølgelængder til at vokse og udvikle sig.

Men egentlig er naturen så smart indrettet, at planten faktisk udnytter alle lysets bølgelængder. Dog er det fotosyntesen, som drives af det røde og blå lys. Men hvis du kun bruger vækstlys med det blå/røde lys, vil det give planten nogle problemer. Det blå/røde lys afsætter nemlig kun dets energi i bladets overflade. De indre dele af plantens blade indeholder derimod også grønkorn, som kan konvertere lys til energi. Men her er det kun det grønne lys, som kan trænge dybere ned i bladene. Og det grønne lys er også vigtigt for planter, da det styrker stænglerne, så planterne bedre kan holde sig oprejst. Så hvis man udelukkende bruger blå/røde vækstlys, er det kun bladets overflade, som har godt af lyset.

Så det allerbedste for dine planter er at vælge fuldspektrum vækstlys. Udover at det giver det mest behagelige lys, så sikre du også at grønkornene i hele planten, og altså ikke kun dem i bladenes overflade, får gavn af lyset og kan konvertere det til energi.

Forstå begreberne indenfor vækstlys

Jeg håber du er med så langt, for at købe vækstlys kan godt være lidt af en jungle. For at kunne begå sig, er det derfor godt at vide lidt om de begreber, der findes indenfor vækstlys; Lux, PAR, PPF og PPFD.

Lux: Lux er måling af lysintensitet, altså hvor stærkt lyset er. Ifølge Plantelys.dk modtager en plante ca. 50 lux midt i stuen, mens en plante udenfor modtager 100.000 lux! I tabellen nedenfor kan du se en grov opdeling af lux-behovet for forskellige typer planter.

De fleste planter kan klare sig med 10 x mindre end det, der står i skemaet her. Men det er ikke ensbetydende med at planten trives. Den vil nærmere blot overleve.

Hvis du gerne vil vide om dine planter får lys nok, kan du købe luxmålere, som fortæller dig, hvordan lysintensiteten er forskellige steder i dit hjem. Men det er ikke nok, bare at bruge lux som måleenhed for hvor god vækstlys er. Lux er nemlig en måling af det lys, som er synligt for det menneskelige øje. Hvis du vil være helt præcis med dine målinger, kan du i stedet bruge et PAR-meter, som måler PPFD. Men hvad betyder PAR og PPFD?

PAR: “PAR er fotosyntetisk aktiv stråling, og repræsenterer lysets bølgelængder indenfor det synlige område mellem 400-700 nanometer (nm)”. PAR bruges ikke som måleenhed, men det viser hvilket lys planten trives bedst i. Blåt lys (400 – 500 nm) og rødt lys (600 – 700 nm) er der, hvor planten er mest effektiv til at danne fotosyntese.

Til at måle og vurdere om vækstlys derimod er “godt” bruges i stedet betegnelsen PPF.

PPF: “PPF er fotosyntetisk fotonstrøm og måler den samlede mængde PAR, som produceres af et givent lys hvert sekund. PPF måles i mikromol (μmol) pr. sekund altså: (μmol / s).” Det bliver måske lidt kompliceret, men PPF siger altså noget om hvor effektivt lyset er til at skabe PAR. Derimod siger det ikke noget om, hvor meget af lyset, der lander på dine planter. Til det bruger man måleenheden PPFD.

PPFD: “PPFD er fotosyntetisk fotonfluxdensitet, og måler mængden af PAR der lander på planten.” PPFD måles i mikromol (μmol) pr. kvadratmeter pr. sekund: (μmol / m2 / s), og er altså en måling af hvor meget af lyset, der lander på dine planter.

Hvor stor PPFD er afhænger af hvor du placere planten i forhold til pæren/lampen. Jo længere væk du placere planten fra lyskilden, jo mere falder PPFD også. Det er derfor vigtigt, når du køber vækstlys at se på pakken, om producenten har foretaget flere målinger med forskellige måleafstande. Her er et eksempel:

Som du kan se på målingerne halveres PPFD fra 20 cm til 30 cm! Det var en kæmpe øjenåbner for mig, for det siger noget om, hvor vigtigt det er at dine planter står nogenlunde tæt på dit vækstlys.

PPFD har altså virkelig stor betydning for dit valg af vækstpærer, og hvordan du indretter dig med vækstlys i dit hjem. Er dine planter placeret for langt væk fra lyskilden, har dit vækstlys ingen effekt på dine planter.

Hvor mange timer skal vækstlys været tændt?

Alle planter har forskellige lysbehov, og det kan derfor umiddelbart være svært at vide, hvor meget lys din plante skal have og ikke mindst hvor mange timer dit vækstlys skal være tændt. Men ved at kigge på PPFD, lysstyrken på dit vækstlys, og DLI, som er mængden af lys, planten har brug for, kan man udregne antallet af timer mere nøjagtigt:

Timer = (DLI*1.000.000) / (PPFD*3600)

PPFD bør du kunne finde på enten pakken på dit vækstlys eller i produktbeskrivelsen online. I forhold til DLI, så har Plantelys lavet en oversigt over forskellige planters lysmængde-behov. Men det er også ret nemt at google sig til. Fx ligger en Monsteras DLI level på 8-12.

Så ved en lyskilde på 200 μmol/s.m² og en DLI på 10, skal lampen lyse:

T = (10*1.000.000) / (200 * 3600)

Timer pr. dag = 13,9

Ved stærkere lys, eller hvis vækstlyset er placeret tættere på planten, skal lyset naturligvis være tændt i færre timer.

The post Alt du bør vide om vækstlys appeared first on The Little Botanist.

Nu er den her. Listen over de mest almindelige giftige stueplanter. Et spørgsmål jeg ofte får i forbindelse med mit arbejde eller på Instragram er “hvilke stueplanter er giftige?”. Til det svarer jeg, at næsten alle stueplanter mere eller mindre er giftige. Enten ved indtagelse eller ved at man får plantesaft på sig.

Men jeg har dog alligevel lavet en liste over de mest almindelige giftige stueplanter. Kilden til denne liste er Bisbjergs Hospitals Giftlinje, hvor du kan finde mange flere planter end jeg har listet her. Du kan kontakte giftlinjen på 82 12 12 12, hvis du eller dit barn har indtaget en plante.

Husk at dette ikke er en fyldestgørende liste. Hvis du oplever nogle symptomer efter indtagelse eller ved berøring af plantesaft fra en stueplante, bør du altid kontakte giftlinjen.

Giftige stueplanter

Aglaonema

Planten anses for ufarlig. Den indeholder muligvis oxalater, som kan virke irriterende.

Anthurium (Flamingoblomst)

Planten indeholder irriterende stoffer i blad og stængel.

Symptomer: Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg, evt. opkastninger, diarré.

Forholdsregler: Giv væske. Afvask med vand og sæbe ved hudkontakt. Skyl øjnene i mindst 5 minutter ved øjenkontakt. Kontakt Giftlinjen 82121212 ved udtalte eller vedvarende symptomer.

Asparges-bregne

De underjordiske dele indeholder saponiner og garvestof, og i frøene findes bitterstoffer. Forgiftning er ikke kendt hos mennesker. Kontakt med planten kan give eksem.

Symptomer: Indtagelse af rå plantedele kan evt. give mavebesvær og øget urinproduktion. Ovenstående er også gældende for Meyers-Asparges Pyramide-Asparges Asparagus densiflorus ‘Meyeri’ og Slør-Asparges Plumosus Asparagus setaceus

Caladium

Plantesaften er stærkt irriterende.

Symptomer: Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg, øget spytproduktion, hævelse, synkebesvær, evt. opkastning, mavesmerter. Kontakt med plantesaften kan give kraftig øjen- og hudirritation.

Forholdsregler: Giv væske. Afvask med vand og sæbe ved hudkontakt. Skyl øjnene i mindst 5 minutter ved øjenkontakt. Kontakt Giftlinjen 82121212 ved udtalte eller vedvarende symptomer.

Clivia

Planten indeholder alkaloider i lav koncentration. Alvorlige forgiftninger er ikke kendte hos mennesker.

Symptomer: Opkastning, diarré.

Forholdsregler: Giv væske. Kontakt Giftlinjen 82121212, hvis større plantedele er indtaget.

Clusia

Planten indeholder irriterende plantesaft.

Dieffenbachia

Planten indeholder stærkt irriterende plantesaft, specielt i stængel og bladstilke.

Symptomer: Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg, øget spytproduktion, hævelse, synkebesvær, evt. opkastning, mavesmerter. Kontakt med plantesaften kan give kraftig øjen- og hudirritation.

Forholdsregler: Giv væske. Afvask med vand og sæbe ved hudkontakt. Skyl øjnene i mindst 5 minutter ved øjenkontakt. Kontakt læge udtalte eller vedvarende symptomer.

Euphorbia (eksempelvis Madagascar Jewel)

Tilhører Vortemælk familien. Indeholder plantesaft der er stærkt irriterende.

Symptomer: Kan give brændende fornemmelse i mund og svælg ved indtag. Plantesaft kan give kraftig øjenirritation.

Behandling: Skyl mund og giv noget at drikke. Øjne skylles med vand. Kontakt Giftlinjen 82121212 ved symptomer.

Fredslilje (Spathiphyllum)

Plantesaften er irriterende.

Symptomer: Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg, evt. mavebesvær.

Forholdsregler: Giv væske. Afvask med vand og sæbe ved hudkontakt. Skyl øjnene i mindst 5 minutter ved øjenkontakt. Kontakt Giftlinjen 82121212 ved udtalte eller vedvarende symptomer.

Gummitræ

Plantesaften hos visse arter kan give eksem ved kontakt.

Kristi Tornerose (Euphorbia milii)

Planten indeholder plantesaft der er stærkt irriterende.

Symptomer: Giver brændende fornemmelse i mund og svælg, savlen. Plantesaften kan desuden give kraftig øjen- og hudirritation.

Forholdsregler: Giv lidt at drikke. Øjne skylles. Hud vaskes med vand og sæbe. Ved symptomer kontakt Giftlinjen 82121212.

Kroton (Codiaeum variegatum)

Plantesaften kan være irriterende. Forgiftninger er ikke kendte hos mennesker.

Lykkekløver

Planten indeholder oxalater i lavt indhold.

Symptomer: Mavebesvær. Ved indtag af store mængder kan der ses nyrepåvirkning. Ved symptomer kontakt Giftlinjen 82121212.

Monstera

Plantesaften virker irriterende.

Symptomer: Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg, evt. opkastning.

Forholdsregler: Giv væske. Vask hænder med vand og sæbe. Øjne skal skylles 15 minutter. Kontakt Giftlinjen 82121212, hvis stængel eller store stykker blade er indtaget.

Sansevieria (Svigermors skarpe tunge)

Planten indeholder irriterende stoffer. Forgiftning er ikke kendt hos mennesker.

Forholdsregler: Giv mælk.

Stuebirk (Ficus benjamina)

Plantesaft kan give eksem ved kontakt.

Trekantsøjle (Euphorbia trigona)

Kaktuslignende potte-/stueplante, som – specielt i stammen – indeholder en stærkt irriterende hvid plantesaft. Stænk af saften i øjet er den alvorligste risiko. Planten har torne, hvorfor indtagelse er usandsynlig.

Symptomer: Slimhindeirritation, brændende fornemmelse i mund og svælg, øget spytproduktion og hævelse, synkebesvær. Evt. opkastning og mavesmerter. Kontakt med plantesaften kan give stærk øjen- og hudreaktion.

Forholdsregler:Giv væske. Afvask med vand og sæbe ved hudkontakt. Skyl øjnene i mindst 5 minutter ved øjenkontakt. Kontakt Giftlinjen 82121212 ved udtalte eller vedvarende symptomer. 

Yucca-palme (Yucca gloriosa, Yucca aloifolia)

Planten indeholder saponiner. Flere arter har skarpe bladspidser og kan give mekanisk irritation. Plantens giftighed er ikke helt klarlagt.

Ørkenrose (Adenium obesum)

Planten siges at være giftig p.g.a. et digitalislignende glykosid. Forgiftning ved indtagelse af planten er ikke kendt.

The post Listen over de mest almindelige giftige stueplanter appeared first on The Little Botanist.