Lær lidt om plantenavne

De videnskabelige plantenavne er ikke tilfældige, og som oftest fortæller de noget om planten. Det kan være udseende, vækst, herkomst eller sågar hvem der har fundet den eller udviklet den. For eksempel har Monstera deliciosa fået sit navn, fordi dens frugter smager delicious. Davallia fejeensis har fået sit navn fordi det var botanikeren Edmund Davall, der fandt den. Det samme gør sig gældende med de danske navne. På dansk hedder Davallia fejeensis harefodsbregne, fordi dens behårede stængler eller rhizomer ligner harefødder. Selvom jeg synes, de mere ligner benene på en fugleedderkop.

De botaniske plantenavne er på latin og internationale. Det vil sige at planternes latinske navn er det samme uanset om man er i England, Thailand eller Polen. Navnene i almindelig tale, populærnavne, er derimod ikke nødvendigvis de samme som i andre lande. Det gælder også de engelske navne. En plante kan således hedde noget forskelligt i Australien, England og USA. Og herhjemme kan planten hedde noget forskelligt alt efter hvor i landet man er. Hvordan populærnavne er opstået er ikke altid til at sige. Mange kalder idag monstera deliciosa for bloggerplanten (jeg hader det navn), fordi planten dukkede op hos mange bloggere, på instagram og i boligbladene.

Plantenavnenes opbygning

Hvis du har haft biologi i skolen kan du måske huske at man inddeler levende organismer i klasse, orden, familie, slægt og art. Det gælder også planter. Planter er opdelt i store plabtefamilier fx begoniefamilien, Begonicaceae, orkidéfamilien, Orchidaceae og arum-familien, Araceae. Nogle familier er små med kun få slægter, mens andre er kæmpe store. Fx har arum-familien 106 slægter og mere end 4000 arter. Du kender måske Måneskin (scindapsus pictus), fredslilje (spathiphyllum wallisii) og sigøjnerblad (dieffenbachia), som alle tilhører arum-familien.

En plantefamilie er altså inddelt i forskellige slægter, som igen er inddelt i arter. En af slægterne i arum-familien er scindapsus, som består af 35 arter. Et andet eksempel er peberfamilien, hvor slægten peperomia indgår. Peperomia-slægten, som også kaldes musehaleaks på dansk, består af mere end 10.000 forskellige arter.

Mange af de arter vi dyrker som potteplanter har vi udviklet forskellige sorter og variateter af ved at krydse forskellige sorter og arter. Det kan fx være en bestemt farve eller større og anderledes formede blade. Et fuldstændigt plantenavn kan således være Ficus elastica ‘Variegata’, som er det latinske navn for et broget gummitræ.

For at gøre det endnu mere besværligt kan plantenavne godt ændre sig, fx fordi der opstår uenighed omkring dens oprindelse, eller man opdager noget, som gør at den må flyttes til en anden slægt eller art. For eksempel philodendron xanadu, som nu har ændret navn til thaumatophyllum xanadu. Philodendron xanadu bruges dog stadig som synonym selvom den botanisk har ændret navn. Philodendron hederaceum er også en plante, der har været stor diskussion omkring de sidste 200 år, hvilket du kan læse meget mere om hos Exotic Rainforest under ‘A settled argument’. Meget nørdet, men jeg synes egentlig det er ret spændende at læse om.